Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

VI FORORD. altsaa nærmere med sigte paa varernes anvendelse end paa deres op- rindelse. Af denne grund har jeg i nærværende bog ogsaa opgivet den almindelige inddeling i uorganiske og organiske varer, en inddeling, der ogsaa, omend i noget mindre grad, lider af den nævnte ulempe og desuden er lidet berettiget i vore dage, da der intet egentligt skille er mellem uorganisk og organisk chemi. Jeg har derfor valgt inddelingen med særlig hensyntagen til det praktiske liv (kolonialvarer, fedevarer, manufakturvarer, metalvarer, material varer o. s. v.) dog i fuld erkjendelse af, at heller ikke denne inddeling er uklanderlig. Hvad der tidligere var kolonialvarer i egentlig forstand (f. eks. sukker og lobak) er det ikke altid nu, efterat man længe har udvundet sukker og dyrket tobak i Europa. Rugmel er jo aldeles ingen kolonialvare. Disse inkonse- kvenser skader imidlertid ikke synderlig, idet der i publikums bevidsthed forlængst er fastslaaet, hvilke varer der indgaar under begrebet. Ved at følge den her valgte inddeling opnaar man den store fordel at faa samlet, hvad der praktisk hører sammen. Hvad bogens plan angaar, saa er den i henhold til, hvad der netop er nævnt om inddelingen, ikke lidet forskjellig fra andre lignende bøgers. Der er lagt mere vegt paa teknologi end vanligt i lignende lærebøger. Ved udarbeidelsen af de enkelte afsnit har jeg dog i flere henseender benyttet som mønster Hassac: Lehrb. d. Warenkunde og Erdmann- König: Grundriss der allgemeinen Warenkunde 1901. Særlig hensyn er taget til norske produkter og disses fabrikation, pris, import og eksport. Saaledes er den tekniske del af artiklerne „klipfisk“ og „tørfisk“ beskrevet med større udførlighed end i noget andet verk og efter samarbeide med nordlændinger, der i flere aar har drevet fiske. Endvidere har jeg behandlet „konservering af fødevarer“ mere ind- gaaende end almindeligt paa grund af dens betydning i det praktiske liv. Helt nyt for bøger af denne art er artiklerne „f oder stof fer-' og „Sprengstoffer“, ligesaa kapitlet „Den offentlige kontrol“ med til- virkning og salg af nærings-og nydelsesmidler samt enkelte bru gs gj ens tande. Jeg har taget dette med, fordi det netop for den praktiske forretningsmand er af den største betydning at kjende, hvad det offentlige kræver af ham i hans forhold ligeoverfor det kjøbende publi- kum. Sagens historie er gjennemgaaet for Englands vedkommende og de offentlige kontrolmyndigheders virkefelt for Frankriges. Af samme grund er ogsaa den tyske rigslovgivning — som den fuldkomneste paa