Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

KOLONIALVARER. 83 Fig. 50. Fig. 51. A. Sort peber. C. Hvid peber. Æ. Lang peber. B. Længdesnit. D. Stilkepeber. (Efter Hassac). Bestanddelene af peberpulver; ep epidermis, sk stenceller, st stivelse- korn, z stivelseklumper (200 gange forst. (Efter Hassac), mangekantede og langagtige stenceller foruden brudstykker af overhuden (epidermis) og frugtskallet. Peber skylder sine krydrende egenskaber peberolje (1-2%) og alkaloidet piperin (5—9 %). De forskjellige sorter deles efter haardhed og farve i: 1) Ha ard, tung peber. Kornene er runde, frugtskallet sidder fast; den er meget haard og er sortbrun og ensartet figureret. 2) Halvhaard peber. Kornene er her mindre, frugtskallerne sidder ikke hos alle korn fast, noget haard, let sønderdelbar, brun og figurerne ulige store. 3) Let peber. Kornene af ulige størrelse; frugtskallet let løseligt, sønderdelbart og graabrunt; teg- ningerne er uregelmæssige eiter kan mangle. Efter produktionsstedet skiller man mellem: Malabarpeber, Aleppi-p., Goa-p., Tillichery-p., Singapore-p., Penang-p. o. s. v. Lang peber er den umodne 4—5 cm lange, tørrede graabrune, umodne frugtstand af piper longum Rumph. (Ostindien). Den ser ud som den skulde være overstøvet. Cubeberpeber eller stilkepeber er de tørre og umodne bær af piper cubela L. fil. fra Ostindien. Den er rund, 4—5 mm i tversnit og for- synet med en 10 mm lang frugtstilk. Forfalskninger af knust peber er her som ved krydderier i det hele taget meget almindelig. Mest benyttes peberstøv, maismel, ris- og herseklid, kageniel fra udpressede palme- og olivenkjerner etc. og mine- ralske stoffer. En mikroskopisk undersøgelse kræver ikke lidet kjendskab til de her gjældende plantedeles anatomiske bygning, men kan føre til sikkert re- sultat. Hel peber forfalskes sjeldnere. Hel sort peber tilsættes under- tiden med de giftige frugter af tyved eller tysbast (daphne mezereum L.),