Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

UHF*1 I J NL. X JJimni .m m.. i..i «jqm DEN OFFENTLIGE KONTROL. 145 falskningerne, og hvad der kunde gjøres for at hindre disse. Efterat komitéen var forstærket med en række fremragende chemikere og industridrivende, fiemlagde den sin bsrotning for parlamentøt. Heri gjøres døt opmærksom paa, at forfalskningerne drives i høi grad ikke alene bedragersk, men ogsaa paa en maade, der var sundhedsfarlig, til skade for den almindelige moral og til skade for den engelske handelsstand i ind- og udland. Dernæst gjøres der rede for forfalskningernes art, og hvorledes de kan inddeles i grupper. Der fremholdes kraftig, at manglen ved lovgivningen før 1856 laa deri, at loven kun tog sigte paa nogle bestemte næringsmidler og heller ikke her havde vist sig virksom, og at endvidere det forhold, at alene publikum blev overladt at forfølge forfalskningerne, var uheldigt. Der burde efter komitéens mening findes en lov, der rammede i sin almindelighed alle næringsmidler, og forfølgelsen af forfalskningerne maatte ikke henvises til publikum. Men paa den anden side indrømmedes det, at det var vanskeligt at give en lov om disse ting, som beroede paa en streng definition. Saaledes mente man, at det ikke kunde straffes, om en handlende tilsætter fremmede stoffer af uskadelig natur eller konserveringsmidler og gjør opmærksom paa det. Heller ikke burde en kjøbmand straffes for salg af forfalskede varer, naar han kunde godtgjøre, at han selv var bleven bedraget og ikke havde havt nogen kundskab om vedkommende forfalskning — forudsat, at han ikke havde lagt for dagen en utilgivelig mangel paa kjendskab til driften. Til kontrollens udøvelse anbefalede man at ansætte inspektører, der ved indkommende klager, eller naar der forelaa grund ti] mistanke, indsamlede prøver til undørsøgelse hos dertil ansatte analytikere, der ogsaa maatte udføre analyser for privatø mod bestemte takster. Der anbefaledes endvidere at ansætte nogle analytikere direkte under centralsundhedskommissionen som opmænd i tvivlstilfælder. Forøvrigt var der delte meninger om antallet af de tekniske undersøgelses- anstalter, der burde oprettes. Som straf foresloges mulkt og fængsel samt offentliggørelse af den domfældtas navn, enten paa kirkedøre, paa raadhuset eller andre offentlige bygninger osv., eller navnets udstrygelse af handels- registret i forbindelse med offentliggørelse. Til beskyttelse for handelsfolk foreslog man, at om tiltalte blev frifunden, saa skulde han erstattes de paaførte udgifter. Paa grundlag af denne beretning udkom loven af 1860: 23 et 24 Viet, c. 84, der erklærer straf for: 1) den, der sælger hvilketsomhelst næringsmiddel eller hvilkensomhelst drik, om hvilke han ved, at de indeholder tilblandet en for sundheden skade- lig bestanddel, og 2) den, der sælger et hvilketaomlielst næringsmiddel eller hvilkensomhelst drik, der er forfalsket eller uren, som om den var uforfalsket og ren. Som straf anvendes mulkt indtil 5 I gjentagelsestilfælde kan den dømtes navn offentliggjøres. Udgifterne bæres af domfældte. Loven gjorde imidlertid ingen forandring i forfølgelsen af forfalsk- ninger, hvilken fremdeles overlodes private. Det offentlige lettede kun for- følgelsen forsaavidt, at det ansatte og anbefalede ansættelse af analytikere. Disses certifikat var fuldt bevis, saafremt ikke bevis for det modsatte frem- lagdes. Kjøberne maatte imidlertid bevise, at prøven var egte og ikke beskadiget, før den kom i analytikerens hænder. Dommen kunde appelleres. Virkningen af denne lov var imidlertid utilfredsstillende, idet den i virkeligheden blev et dødt bogstav. Publikum maatte nemlig skride ind, og da det var overladt kommunerne at ansætte analytikere, og disse ikke benyt- tede sig af det, saa var der i virkeligheden kun 3 å 4 analytikere. Alt ialt 10