Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

146 DEN OFFENTLIGE KONTROL. fra 1860—1872 blev der ikke undersøgt mere end 300 prøver, og forfalsk- ningerne tiltog, indtil parlamentet i aaret 1872 saa sig nødt til at stanse de værste misligheder og rette de i loven af 1860 begaaede feilgreb. I loven af 1872: 35 et 36 Viet. c. 74 bestemmes straf for den, der overtræder bestemmelserne i loven af 1860, med en inulkt af indtil 20 Offentliggørelse af domfældtes navn blev nu obligatorisk. Med straf indtil 50 og i gjentagelsestilfælder med fængsel eller tvangsarbeide indtil 6 maaneder ansees den, der med hensigt tilblander med skadelige eller giftige stoffer saadanne næringsmidler eller drikkevarer, der er bestemte til salg. Straffen gjælder ogsaa den, der foretager saadan forfalskning ved tredie- mand. Straffen gjælder ogsaa forfalskning af mediciner. Endvidere be- stemmes det, at i tilfælde tilblanding af fremmede uskadelige stoffer skal dette nøiagtig oplyses. Desuden blev bemyndigelse til ansættelse af ana- lytikers givet til de byraad, hvor man havde en egen politidirektion, og der bestemtes, at Local Government Board kunde bestemme, at paa det og det sted skal analytiker ansættes. Disse skulde hver 3die maaned indsende rapport over sin virksomhed og forfalskningernes antal og art. Af stor betydning blev det, at der ansattes faste inspektører, der udtog prøver, og gjennem hvilke ogsaa private kunde faa prøver undersøgte. Loven bestemmer ogsaa, at inspektøren skal forsegle en prøve af den fordægtige artikel, forat dommeren, om han ønsker det, kan forordne ny analyse. Forøvrigt ophævedes ikke loven af 1860. Denne nye lov viste sig virksom. I løbet af 16 maaneder undersøgtes 14 383 prøver, hvoraf 26 pct. viste sig forfalskede. Imidlertid klagede for- retningsfolkene særlig over offentliggjørelsen af navnene, og for at undersøge virkningen af loven af 1872 nedsatte parlamentet atter en kommission. Hovedmanglen ved den nye lov var, at ansættelsen af analytikere ikke i sin helhed blev obligatorisk. Kun 26 af 171 byraad havde ansat saadanne. Det var endelig uheldigt, at de lokale autoriteter kunde ansætte analytikere. Meget forskjellige var meningerne om den i den nye lov givne definition af strafbare handlinger. Denne trængte efter manges mening en udvidelse, saa- ledes, at det blev strafbart at udtage af et næringsmiddel en nærende be- standdel (f. ex. af melk). Andre gjorde gjældende, at loven ogsaa burde udstrækkes til at gjælde kreaturfoder. Forskjellige opfatninger finder man angaaende spørgsmaalet om at sætte bestemte grænsetal for gehalten af de i næringsmidlerne indeholdte virksomme bestanddele. Nogle mente, at det var det eneste rigtige for at kunne faa en ensartet bedømmelse. Andre frem- holdt igjen, at paa grund af levnetsmidlernes varierende sammensætning vilde dette være en direkte opfordring til forfalskning inden den af loven satte grænse. Endvidere blev blandede artikler paabudt en emballage, hvorpaa tydelig stod angivet, at varen var blandet. Nogle mente endogsaa, at til- blandingens art og mængde skulde anføres. Handelsfolk fandt derimod, at begge disse bestemmelser vilde virke for hemmende. Flere mente, at loven særlig rammede smaahandlerne og ikke grossisterne, og forlangte, at kjøb- manden skulde være fri, naar han kunde bevise, at varen var saaledes, som han havde faaet den fra grossisten. Endelig blev der af nogle fremholdt, at prøven burde deles i 3 dele: 1 til analytikeren, 1 til sælgeren og 1 til inspektøren til opbevaring i tvisttilfælde. Der klagedes ogsaa over ana- lytikernes mindre duelighed; særlig fremholdt handelsfolk, at de var uden tilstrækkelig praktisk forstaaelse af tingene. Der fremsattes forslag om ikke at lade analytikernes certifikat være det endelig afgjørende, men at tvivl- somme tilfælder kunde afgjøres af en høiere analytisk instans; om ordningen