Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

INDLEDNING. 7 Beskrivelse af en vares tekniske egenskaber eller indre og ydre kjendemerker. En saadan beskrivelse forudsætter kjendskab ti! legemernes alminde- lige fysiske og chemiske egenskaber. Disse er: 1) agregattilstanden, 2) ydre form, 3) ha ardhed og stregens farve, 4) specifik vegt eller tæthed, ■ 5) lugt og smag, 6) mekaniske egenskaber (strækbarhed, hammerbarhed, fasthed, elasticitet, bøielighed, sprøhed, smedbarhed o. s. v.), 7) optiske forhold (farve og glans, dobbeltbrydning, brydningsekspo- nent, fluorescens, polarisation, fosforescens, polychroisme o. s. v.), 8) forhold ligeoverfor varme, 9) elektriske og magnetiske egenskaber, 10) chemiske egenskaber (syre, base, salt, affinitetsforhold, andre stoffers indvirkning, stoffets holdbarhed eller forandring ved gjæring, forraadnelse o. s. v., dets giftighed etc. etc.), 11) mikroskopi ske egenskaber. For at kunne studere varer af planteriget gjælder det at have indsigt i botanikens elementer. Man maa kjende de vigtigste alminde- lige egenskaber, former og benævnelser hos: rod, stængel, blade, blomster og frugter. 'c Til studiet af varer fra dyreriget er det paa samme maade nødven- digt at have nogen indsigt i zoologien. Varen kan her være det hele dyr eller dele af det dyriske legeme; det kan imidlertid ogsaa være afsondringer af forskjellig art. I det efterfølgende vil der nærmere blive redegjort for disse egen- skaber i sin almindelighed. 1. Agregattilstanden. Et legeme kan være fast, flydende eller gasformigt. Denne agregattilstand er imidlertid ikke noget kjendetegn paa stoffet, da legemet kan optræde i flere agregattilstande, afhængig af de ydre vilkaar, under hvilke det befinder sig. I almindelighed er saaledes jern f. eks. fast; men i støberierne har man det jo ogsaa flydende. Ved tilstrækkelig høi tem- peratur vil nemlig alle de legemer, der ikke spaltes (dekompon eres) gaa over i den flydende agregattilstand eller i dampforrn. Den tempera- tur, hvor det faste legeme bliver flydende, kaldes stoffets smeltepunkt. (For kviksølv f. eks. er dette ~ 39° C., for gult fosfor 40°, svovl 115°, tin 233°, bly 326°, zink 420°, magnesium 800°, kobber 1057°, rujern ca. 1300 , staal ca. 1500°, platina 1775° o. s. v.). Efterhaanden som man har