Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

 8 INDLEDNING. kunnet frembringe høiere og høiere temperaturer, har man faaet smeltet flere og flere legemer. Smeltepunktet paavirkes ubetydelig af det tryk, hvorunder legemet befinder sig. Ved videre ophedning vil det smeltede legeme forudsat, at det ikke spaltes, gaa over i dampform. Den temperatur, hvor dette sker, benævnes kogepunktet, og temperaturen stiger da ikke høiere trods yderligere varmetilførsel, saalænge der endnu er noget af det flydende legeme tilbage. Kogepunktet er imidlertid afhængig af det tryk, hvor- under legemet befinder sig. Jo høiere trykket stiger, desto høiere bliver kogepunktet og omvendt. Naar ikke andet udtrykkelig siges, menes der med kogepunktet den temperatur, hvor legemet gaar over i den gasför- mige agregattilstand under dampdannelse i væskens indre under 1 atmo- sfæres tryk (760 mm. kviksølvtryk). Formindskes trykket tilstrækkelig, kan væskerne ofte koge ved saa lav temperatur, at de ikke spaltes, selv om dette vilde være tilfældet ved almindeligt lufttryk (kogning i luftfor- tyndet rum benævnes inddampning i „vacuum“). Ved afkjøling af dam- pene vil disse fortættes til væsker, hvis temperaturen ikke er for høi. Saadan fortætning foregaar desto lettere, jo høiere trykket er. En over- førelse af en væske i dampform og disse dampes afkjølning til væske kaldes destillation. Dette er en operation, der ofte spiller en meget stor rolle i praksis ved rensning af legemer. En blanding af flere væsker kan paa denne maade skilles i sine for- skjellige dele, saafremt de i blandingen værende væsker har forskjellige kogepunkter. Raapetroleum f. eks., der er en blanding af forskjellige kul- vandstoffer, hvoraf nogle koger ved almindelig temperatur (o: da er gas- arter), nogle ved 40 å 50°, atter andre omkring 100°, de vigtige belys- ningsbestanddele ved fra 150—250°, tilslut en del omkring 300°, kan ved destillation skilles i disse forskjellige dele eller fraktioner (fraktioneret destillation), idet først de lavest kogende bestanddele destillerer over og kan opfanges, dernæst de noget høiere kogende o. s. v. (Paa denne maade befries f. eks. raabrændevin for de giftige fuselbestanddele, der har høiere kogepunkt end den rene spiritus). Ved destillation kan væsker ogsaa skilles fra deri opløste faste substanser. Om man f. eks. destille- rer saltvand, faar man i destillatet ferskt vand, medens saltet ikke gaar over i dampform, men bliver tilbage. Gasarterne — eller dampe, som de kaldes, saafremt de er i berørelse med samme stof i væskeform, kan alle ved tilstrækkelig lav temperatur og høit tryk sammenpresses (komprimeres) til væske. Jo lavere temperaturen er, desto lettere lader dette sig gjøre, særlig om trykket samtidig er stort. Der er imidlertid en bestemt temperatur, som man for hver gasart maa under, om man vil komprimere den, uanseet trykket; denne temperatur kaldes gasens kritiske temperatur. (Kuldioxyd f. eks. kan ved 29° presses sammen til væske, naar trykket bliver tilstrækkelig høit; ved 31° er dette dog umuligt, om trykket bliver aldrig saa stort.