Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
FEDTARTER, OLJER OG VOKS, SÆBE OG LYS. 471 IL Voksarter. Chemisk adskiller voksarterne sig fra fedtarterne deri, at de inde- holder enværdige høiere alkoholer istedetfor glycerin. De har desuden et høiere smeltepunkt, er haardere og er ejendommelige ved den maade, hvorpaa de forekommer. Saaledes findes vegetabilsk voks sjel- den eller aldrig i planternes indre som fedtarterne, men paa overfladen som parallele stave, smaa korn eller tynde skorper. Forholdet til alka- lier er ogsaa forskjelligt, idet voksarterne ved forsæbning udskiller høiere alkoholer, der ikke som fedtarternes glycerin er opløselige i vand, men vil udskilles. Man pleier derfor gjerne betegne voksarterne som helt eller delvis uforsæbelige. A. Voksarter fra dyreriget. (Cera, wax, ciré). Bivoks. (Bienenwachs, yellow wax, cire d’abeillé). Denne voksart tilbereder arbeidsbien (apis melifica L.) i form af gjennemskinnelige blade, som den udskiller mellem bugpladerne som omdannelsesprodukt af en del af den indtagne næring. Efterat honnin- gen er udtaget, udkoges kagerne med vand, hvorved vokset smelter og kan afhældes. I denne form, som raat eller gult voks, kommer det i handelen. Det er gulagtigt, men ikke sjelden grønligt, brunligt eller rødligt, af sød, honningagtig lugt; sp. v. 0.956—0.975, smp. 61.5-64°. Det indeholder altid pollenkorn. Vokset kan ved særlig bearbeidelse og blegning blive rent hvidt og er ikke sprødt. Det affarves ofte med benkul eller forskjellige chemikalier (f. eks. vandstofhyperoksyd). Jomfruvoks kaldes det gulhvide voks fra unge bikuber. (Rent, gult bivoks har forsæbningstal 87.8—96.2, jodtal 8—11. Det er let op- løseligt i kloroform og svovlkulstof, etheriske og fede oljer. Da det ikke indeholder glycerin, giver det ikke ved forbrænding acrolein (prøve paa fedttilsætning). Voks forfalskes hyppig med japansk voks, vegetabilske voksarter, ceresin, talg, paraffin, stearin, harpiks, stivelse o. s. v. Saadanne for- falskninger kan ofte erkjendes ved voksets forhold til opløsningsmidler og ved mikroskopisk undersøgelse, men sikrest ved chemisk analyse. Voks kommer i handelen i store mængder fra Rusland, Nord- amerika og Australien samt fra Nederøsterrige, Böhmen, Galizien og Ungarn o. a. s. Det anvendes til lys, til forskjellige plastere, har- pikskompositioner, til skocreme, til modellering o. s. v.