Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

472 FEDTARTER, OLJER OG VOKS, SÆBE OG LYS. Hvalrav. (Spermacet, Walrat, spermacet, blåne de balaine). Dette er en ledtlignende substans, der findes opløst i en olje i for- skjellige hulheder i hvalernes legemer, særlig i hjerneskallen hos kaske- loten [phyceter macrocephalus Shaw.), ved hvis død det udskilles. Det faste hvalrav filtreres fra det flydende fedt („hvalravolje“), renses med svag lud og omsmeltes i kogende vand. Af et enkelt dyr kan der faaes over 2000 kg hvalrav og hvalravolje. Det danner en hvid, halvgjennemsigtig, sprød, perlemoderglinsende masse af bladagtigt, krystallinsk brud. Det er fedtagtigt at føle paa, men sætter ikke flek paa papir; sp. v. 0.943 - 0.950, smp. 43—50°; det er let opløseligt i kogende alkohol, ether og kloroform. Det meste hvalrav kommer fra Nordamerika og benyttes i farma- cien, til salver og plastere samt til lys. Det forfalskes ikke sjelden med stearin; dette opløses imidlertid i en kogende, fortyndet sodaopløsning, hvalrav derimod ikke. Spermacetolje (hvalravolje), som er den flydende del af det raa hval- rav, er tyndtflydende, lysegul og næsten uden lugt; sp. v. 0.875—0.890; forsæbningstal 123—147 ; jodtal 81.3 84. Den benyttes som spindelolje og er ligesom den »arktiske spermacetolje«, der skriver sig fra nebhvalen og som benyttes til forfalskning af foregaaende, at betragte som en fly- dende voksart. Chinesisk voks (pelahvoks) dannes af en skjoldlus (coccus ceri- ferus), der lever paa forskjellige træer i Japan og China, hvor vokset af- sættes paa grene og blade, hvorfra det skilles med kogning med vand. Det kommer i handelen i store, runde kager af glinsende, hvid farve; smp. 81—83°; det ligner hvalrav, kan vanskelig forsæbes og benyttes i Japan til lys. B. Voksarter fra planteriget. Hvis saadant voks ikke indeholder nogen fedtsubstans (triglycerid), saa giver det ved forbrænding ingen acreoleinlugt og bliver heller ikke harskt. Carnaubavoks. (Cearawachs, cire de Carnahuba). Dette stof udskilles paa bladene af den i det nordlige Brasilien voksende viftepalme (copernicia cerifera Mart.). Det afskrabes og om- smeltes, eller bladene bliver neddyppet i kogende vand, hvorved vokset smelter. Det er smudsig gulagtig grønt; smp. 85° (gammelt ved 90— 91°), er gjennemtrukket af talrige luftblærer, er uden lugt og meget sprødt; sp. v. 0.998; forsæbningstal 94.5—95; jodtal 13.5. Det benyttes meget til lys og i Europa som erstatning for voks, til forskjellige sorter skomagervoks (skocreme), til polering af læder o. s. v.