Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Emne: kemisk
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FEDTARTER, OLJER OG VOKS, SÆBE OG LYS.
473
Palmevoks
(ceroxy Ion-voks) er A nd espal m ens voks (ceroxylon andicola Hl),
et Bonpl.), hvis stamme er bedækket af et ca. 6 mm tykt vokslag. Det
er gulhvidt, sprødt; sp. v. 0.992—0.995; smp., naar det er rent, 72°,
raat 102-105°.
Tidligere er omtalt japansk og myricavoks; disse er egentlig ikke
voksarter, men fedtarter, ihvorvel de forekommer paa lignende maade
som voksarterne.
111. Sæbe.
{Seife, soap, saven).
Ihvorvel sæbe allerede har været kjendt i lange tider, er dens al-
mindelige anvendelse først blevet muliggjort, efterat raastofferne er bleven
tilstrækkelig billige. Den bekjendte Liebig udtalte, at et lands sæbe-
forbrug kan regnes som et maal paa dets kulturstandpunkt. Sæbepro-
duktionen viser to store sprang betinget af Leblanc’s sodaproces og ind-
førelsen af tropiske plantefedtarter.
Man inddeler sæbe i:
1. Haarde eller natron-sæber:
a) kjernesæbe,
b) lim sæbe.
2. Bløde sæber eller kalisæber, hvilke altid er limsæber.
3. Uopløselige sæber.
Sæbe i ordets egentlige betydning er de fede syrer (særlig palmitin-
syre og stearinsyre foruden oljesyre) i forbindelse med natron eller kali.
Dog indeholder al sæbe noget vand, fri natron- og kalilud samt glycerin;
dertil kommer, at harpiks ogsaa ofte danner raastoffet.
Det er kun de fedtsure alkalier, der er opløselige i vand og brug-
bare til egentlige sæber til vask. I en kone, kogsaltopløsning er ogsaa
disse sæber uopløselige, og herpaa beror den saakaldte udsaltning.
Kjernesæbe r er haarde natronsæber og indeholder sæbesubstansen,
fedtsurt natron, reuest.
Raastofferne hertil er talg, benfedt og affaldsfedt samt palme-
fedt, palmekjernefedt og olivenolje. Til billigere sorter benyttes
harpiks (kolofonium) som tilsætning, men kan ikke benyttes alene.
Fedtet smeltes i aabne jernkjedler, der ophedes direkte eller ved
nedhængte damprør, hvorefter en tynd natronlud (eller kalilud) tilsættes
lidt efter lidt i løbet af 1—2 dage. Herved dannes der en tyk opløs-
ning af sæbe, „sæbelimet“, der videre inddampes. Naar den rigtige
koncentration er naaet, tilsættet fast kogsalt. Ved denne udsaltning
udskilles sæben uopløselig paa overfladen som en halvsmeltet masse,
.........