Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

474 FEDTARTER, OLJER OG VOKS, SÆBE OG LYS. medens underluden optager overflødig lud, salte og glycerin. [Fedtsurt glycerin (fedt) + natron = fedtsurt natron (sæbe) + glycerin]. Ved den efterfølgende klar kogning aftappes underluden, og sæben tilsættes lidt ny lud og salt. Kjernesæben kan optage 10—15 % vand og mere, uden dog at blive for blød. Kun ved fineste toiletsæber skaffer man væk de sidste rester af underluden. Hvis man istedetfor natronlud forsæber med kalilud, vil det dannede sæbelim indeholde kalisæbe. Ved udsaltning vil det dog blive overført til natronsæbe. Den paa den ene eller anden maade erholdte, halvflydende sæbemasse bringes over i rek- tangulære træ- eller jernformer, hvori den langsomt stivner. Ved ind- røring af farvestoffer straks før hærdningen faar man „marmorerede“ sæber. De fremkomne blokke skjæres saa op med staaltraad til pladel- og disse igjen til passende stænger eller stykker. Af 100 d. fedt faar man 135—145 ren kjernesæbe med 25—30 % vand. Den gule, billigere harpikssæbe faaes ved tilsætning af furuharpiks (kolo- fonium, i en mængde af Vs—V2 af fedtmængden). Af ubleget palmefedt faaes en rødlig brun sæbe. Toiletsæbe fremstilles af bedste spisetalg, af prestalg fra kunst- smørfabrikationen og af bleget palmefedt. Denne sort sæbe, der kun indeholder 5 8% vand, bearbeides i egne maskiner med farvestoffer og forskjellige parfumer og udpresses som endeløse stænger, der op- skjæres i stykker, som stemples i forønsket form med paaskrift (pileret sæbe). Som parfume benyttes helst etheriske oljer af blomster destillerede med vanddamp, særlig rosenolje, geraniumolj e, p a 1 m ar o s a o 1 j e (indisk geraniumolje), det viollugtende iron fra irisroden, foruden jo non, viollugtestoffet o. s. v. Mange saadanne lugtestoffer fremstilles nu kunstig i de tyske fabriker, f. eks. cumarin, vanillin,, heliotropin, jonon, thymol, bittermandelolj e, vintergrøntolje og kunstig moskus (trinitroisobutyltoluol). Lim sæber, der skummer godt, er stivnet sæbelim, der ikke er fra- skilt underluden og indeholder derfor ogsaa vand, glycerin, salt og overskud af ætsnatron. Til saadan sæbe egner sig fortrinlig kokusfedt og palmekjerneolje. Kokuslimsæbe skummer ogsaa i søvand. Man faar let af 100 d. fedt 200 —250 d. sæbe; men man kan ogsaa faa betydelig større udbytte, idet kokuslimet tillader fremstilling af saakaldte „fyldte sæber“ („svindelsæber“), der indeholder store mængder vandglasopløs- ning, soda, potaske, talk, boraks o. s. v., hvorved udbyttet let kan stige til 500 d. sæbe. Dette ansees dog som forfalskning, maaske med und- tagelse af vandglas. Blandinger af kokuslimsæbe og kjernesæbe kaldes Esch w egersæ b e. Transparentsæber faaes ved tilsætning af spiritus; undertiden faar de billigste sorter en betydelig tilblanding af sukker, hvilke begge hindrer sæben fra at krystallisere ud. Medicinske sæber har forskjel-