Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

FEDTARTER, OLJER OG VOKS, SÆBE OG LYS. 475 lige tilsætninger som karbolsyre, sublimat, tjære, svovl o. s. v. og virker desinficerende. Bløde sæber (smøresæber, „grønsæbe“) benyttes meget i husholdningerne og i tekstilindustrien; det er kalilimsæber. Raastoffet er her billige oljer, fisketran, linolje, hampolje, rapsolje, bomuldsfrøolje o. s. v., der ikke vil kunne give god, haard natronsæbe. Det varme sæbelini, fremkommet ved forsæbning med kalilud, fyldes i træfade, hvor det stivner til en slags gelé. Den er gjerne brun, men ogsaa grøn (af grøn hampolje), lugter af den anvendte olje og indeholder frit alkali, foruden sæbelimets øvrige bestanddele. Udbyttet af 100 d. fedt er 230— 250 d. sæbe; ofte tilsættes harpiks, vandglas, pimpestenspulver, potaske og klorkalium og ikke mindst mel, hvis stivelse af luden bringes til at gelatinere. Den farves som regel. Sæbens anvendelse som renselsesmiddel beror derpaa, at den med fedt og oljer (ogsaa mineraloljer) danner emulsion, hvorved der dannes skum, som mekanisk bortfører smudspartikler. Ved tilsætning af meget vand spalter desuden sæben under dannelsen af et surt salt og frit alkali, som igjen virker chemisk opløsende paa mange stoffer. God sæbe bør ikke indeholde uforsæbet fedt, da den derved let bliver harsk. Heller ikke bør den indeholde frit alkali, da dette angriber huden og tøier (særlig uldfibrer) og ødelægger mange farvestoffer. Ved vaskning med sæbe maa der anvendes blødt vand, da kalk, magnesia og jernsalte forener sig med fedtsyrerne til uopløselige sæber. Uopløselige sæber faaes ved at sætte en opløsning af et metalsalt til en opløselig sæbe. Metalsaltets base vil da forene sig med fedt- syrerne; eller man kan direkte forsæbe fedtarten med vedkommende metaloksyd. Særlig anvendelse har blysaltene og zinksaltene, der bruges som plastre. Jordalkali- og lerjordsæber benyttes til at gjøre tøier vandtætte. En lerjordharpikssæbe bruges i store mængder til vegetabilsk limning af papir. Norge indførte i 1902 forskjellige sorter sæbe til en værdi af ca. 100,000 kr. og udførte for ca. 5000 kr. IV. Stearinlys. Tidligere p. 448 er omtalt lys af talg, voks og paraffin. De saa- kaldte stearinlys er af stearinsyre og palmitinsyre. De fremstilles af fedtarterne. Disse behandles med høitryk (i autoclaver) med vand under tilsætning af 1—2 °/0 ætskalk eller magnesia. Herved foregaar forsæb- ningen ved vanddampens hjælp, saa fedtet spaltes i sine bestanddele, frie syrer og glycerin. Som regel maa fedtsyrerne efterpaa renses ved at destilleres med overhedet vanddamp. Efter en anden methode til forsæbning af fedtarterne benyttes lidt svovlsyre som middel til at ind-