Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FEDTARTER, OLJER OG VOKS, SÆBE OG LYS.
475
lige tilsætninger som karbolsyre, sublimat, tjære, svovl o. s. v. og virker
desinficerende.
Bløde sæber (smøresæber, „grønsæbe“) benyttes meget i
husholdningerne og i tekstilindustrien; det er kalilimsæber. Raastoffet
er her billige oljer, fisketran, linolje, hampolje, rapsolje, bomuldsfrøolje
o. s. v., der ikke vil kunne give god, haard natronsæbe. Det varme
sæbelini, fremkommet ved forsæbning med kalilud, fyldes i træfade, hvor
det stivner til en slags gelé. Den er gjerne brun, men ogsaa grøn (af
grøn hampolje), lugter af den anvendte olje og indeholder frit alkali,
foruden sæbelimets øvrige bestanddele. Udbyttet af 100 d. fedt er 230—
250 d. sæbe; ofte tilsættes harpiks, vandglas, pimpestenspulver, potaske
og klorkalium og ikke mindst mel, hvis stivelse af luden bringes til at
gelatinere. Den farves som regel.
Sæbens anvendelse som renselsesmiddel beror derpaa, at den
med fedt og oljer (ogsaa mineraloljer) danner emulsion, hvorved der
dannes skum, som mekanisk bortfører smudspartikler. Ved tilsætning af
meget vand spalter desuden sæben under dannelsen af et surt salt og
frit alkali, som igjen virker chemisk opløsende paa mange stoffer.
God sæbe bør ikke indeholde uforsæbet fedt, da den derved let
bliver harsk. Heller ikke bør den indeholde frit alkali, da dette angriber
huden og tøier (særlig uldfibrer) og ødelægger mange farvestoffer.
Ved vaskning med sæbe maa der anvendes blødt vand, da kalk,
magnesia og jernsalte forener sig med fedtsyrerne til uopløselige sæber.
Uopløselige sæber faaes ved at sætte en opløsning af et metalsalt
til en opløselig sæbe. Metalsaltets base vil da forene sig med fedt-
syrerne; eller man kan direkte forsæbe fedtarten med vedkommende
metaloksyd. Særlig anvendelse har blysaltene og zinksaltene, der
bruges som plastre. Jordalkali- og lerjordsæber benyttes til at
gjøre tøier vandtætte. En lerjordharpikssæbe bruges i store mængder
til vegetabilsk limning af papir.
Norge indførte i 1902 forskjellige sorter sæbe til en værdi af ca.
100,000 kr. og udførte for ca. 5000 kr.
IV. Stearinlys.
Tidligere p. 448 er omtalt lys af talg, voks og paraffin. De saa-
kaldte stearinlys er af stearinsyre og palmitinsyre. De fremstilles af
fedtarterne. Disse behandles med høitryk (i autoclaver) med vand under
tilsætning af 1—2 °/0 ætskalk eller magnesia. Herved foregaar forsæb-
ningen ved vanddampens hjælp, saa fedtet spaltes i sine bestanddele,
frie syrer og glycerin. Som regel maa fedtsyrerne efterpaa renses ved
at destilleres med overhedet vanddamp. Efter en anden methode til
forsæbning af fedtarterne benyttes lidt svovlsyre som middel til at ind-