Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FODERMIDLER OG GJØDNINGSSTOFFER.
487
B. Gjødningsstoffer.
(Dünger, manure, engr aisse).
Kunstig at tilføre jorden næringsstoffer er ofte nødvendigt, hvis man
vil have maksimum af udbytte. Grønne planter trænger for at leve og
vokse kulstofforbindelser, særlig kuldioksyd (C02), som de faar
fra luften, samt vand og kvælstofforbindelser. Men foruden disse
stoffer er det nødvendigt, at der i jordbunden findes en række uorganiske
stoffer som svovl, fosfor, kalium, kalcium, magnesium, jern
o. s. v. Det er væsentlig kvælstof, fosforsyre og kali, der maa
tilføres, da de andre stoffer gjerne findes i tilstrækkelige mængder i
jorden, og der af disse stoffer kan udkræves ganske lidet. Ved hvert
aars avling vil der bortføres store mængder af de tre sidstnævnte stoffer,
der maa tilføres paany. Nødvendigt kan det ogsaa ofte være at gjødsle,
fordi jorden i sig selv er fattig paa næringsstoffer (som f. eks. sandjord),
eller fordi et enkelt næringsstof kan mangle som f. eks. hos myrjord,
der gjerne er fattig paa fosforsyre og kali. Enkelte planter kræver
store mængder af et enkelt næringsstof (f. eks. runkelroer meget kali),
som da i tilfælde maa tilføres, om man aar efter aar paa samme sted
vil dyrke roer.
De i handelen gaaende gjødningsstoffer er af yderst forskjellig op-
rindelse og har meget forskjellig chemisk sammensætning. De gjødnings-
stoffer, der væsentlig kun indeholder et eller rnaaske to af de nødven-
dige næringsstoffer kalder man ensidige, medens de alsidige inde-
holder alle nødvendige bestanddele. Da imidlertid de forskjellige planter
ikke har samme behov for fosforsyre, kali og kvælstof er det i det
store mest økonomisk at benytte de ensidige, som man da sammen-
blander i det nødvendige forhold, saa man undgaar overskud af noget
enkelt, hvad der ikke alene er direkte tab, men ogsaa i mange tilfælder
kan virke skadeligt. Efter oprindelsen taler man om naturlige og
kunstige gjødningsstoffer. Efter anvendelsen har man navne som
potetesgjødning, sandjordgjødning, blomstergjødning o. s. v.
Man kan efter oprindelsen inddele de vigtigste gjødningsstoffer
saaledes:
Ensidige.
Alsidige.
Naturlige.
Kali sa 1te.
Chilisalpeter.
M er g el.
K o p r o 1 i t e r.
Fosforiter.
Kunstige.
Svovlsur am-
moniak.
Su perf osfat.
Thomasfosfat.
Naturlige.
Staldgj ød-
ning.
Latrinegj ød
ning.
Guano.
Benmel.
Kunstige.
I Fiskeguano.
Kjødguano.
Sam menblan-
dede gjød-
ningsstoffer.