Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

SMYKKESTENE. 497 Ædelstenenes benævnelse er ofte misvisende, idet mange ædel- stene tillægges prædikatet „orientalsk“, selv om de ikke forekommer i Orienten. De vigtigste handelspladse for slebne ædelstene er Paris, London og Amsterdam og tildels Nishnij-Nowgorod. A. De egentlige ædelstene (juveler). Diamant. (Diamant, diamond, diamandé). I sin almindelighed har diamant været regnet som den værdifuldeste af alle ædelstene. (Til enkelte tider har dog safir og smaragd været betalt endnu høiere). Omtrent 9/io af den samlede værdi af ædelstenshandelen falder paa diamant. Den findes saavel i fast fjeld som i opslemmet land. Den vigtigste forekomst er Sydafrika i Vaal- og Orange-River (opdaget 1867) særlig i omegnen af byen Kimberley. Omtrent 90 % af de for tiden i handelen kommende diamanter stammer fra dette sted. Diamanten udvandt man først ved udvaskning af flodslam, senere er langt betydeligere forekomster fundet i fast fjeld, hvor diamanterne udvindes ved almindelig grubedrift. Den fra dybet ophentede diamantførende sandsten udbredes først paa store, stenbelagte flader, hvor den ved regnets og solens indvirkning forvitrer. Derefter kommer den i vaske- maskine, som skiller diamanter og andre tyngere mineraler fra den lettere jord. Af den tilbageværende masse udplukkes saa diamanterne forsigtig for haanden og kommer partivis i handelen i læderposer. Produktionen i de sydafrikanske miner, der nu drives af et par store aktieselskaber, afpasses saavidt muligt efter verdenskonsumet. Tidligere fandtes ogsaa betydelige mængder diamanter i Ostindien og i Brasilien. Slibningen af diamanter foretages for det meste i Amsterdam, hvor der er omkring 70 fabriker, forsynet med alle moderne tekniske hjælpemidler, der beskjæftiger henimod 12,000 arbeidere. For diamanter anvendes omtrent udelukkende brillantsnittet (fig. 227) og rosetten (fig. 228). Diamantsliberens arbeide bestaar først i en „tilredning“, hvor- a nyere brillantform, b ældre brillantform, c stjernediamant. (Efter Hassac). Fig. 228. a seet fra siden, b seét ovenfra. (Efter Hassac). 32