Forskellige Arbejder 1928-29
Meddelelse Nr. 4 Fra Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium For Bygningsstatik

12 som man saaledes maa regne med, at Excentricitetens Betydning forsvinder (hvad forøvrigt stemmer med de under b) ovenfor omtalte Maalinger); og med en nogenlunde central Paavirkning er der ikke mere nogen Nødvens dighed for, at den øvre og nedre Diagonal*Halvdel skal knække ud til samme Side. En Udbøjning til modsatte Sider, altsaa med et Vendepunkt omtrent ved Krydsningen med Vertikalen, viser sig nu at blive farligere, 41 fx£ ^^ *1V c \y^ Fig. 15. og det er derfor en af de i Fig. 15 viste Belastninger (med kun ét P), der blev lagt til Grund for den endelige Beregning. Ved at gennem* føre Beregningen for begge Belaste ningerne i Fig. 15 havde man stadig Muligheden for at sammenligne med Maalingerne. Det søgte kritiske Tryk i Diagonalen kunde saa bestemmes ved Hjælp af den ovenfor udviklede Formel: RAl = At. Arbejdet A/ er her med let forstaaelige Betegnelser lig APyp + Xyx ^ Yyy). Bestemmelsen af Al kan naturligvis gennemføres, naar man har Nedbøjningsliniens Lig* ning, ved det bekendte Udtryk: Al = ^\ lyI dx, men dette giver An* ledning til yderst omstændelige Talberegninger. Foruden at bestemme Nedbøjningslinien ved ren Beregning (hvilket ogsaa blev udført, men nærmest kun som Kontrol) konstruerede man den derfor som Tovpolygon (efter at have lagt Momentkurven fast ved Beregning), idet man sørgede for, ved Inddelingen af Momentfladen, at faa alle Vendepunkter og Maxi* mumspunkter og Nedbøjningerne her nøjagtigt bestemte. Nedbøjnings* linien kunde da uden større Fejl erstattes med en Række Parabel* eller Sinusoidelinier fra Vendepunkt til Maximumspunkt, paa hvilke man kunde anvende Formlen Alt = jy-’hvorefter Al — XAlv. Diagonal 9-//' \^P‘2ZO Pg '0,24/ 3^25^ Ate, 7/ --4*-94, 25 Zille Zlaali cm. /92,5 = Troast 0^^ o^^o^^^v 000/446/ cm. a 3 [/ä9^5 73 09,25 /46,75 94,23 /925] ^-^^jAi*i[250 -0,406 -/04 ‘0.24/+26'0,087] '’39,35Al3cm. 8^=^/- 27200*94265 ''fern» Fig. 16.