Forskellige Arbejder 1928-29
Meddelelse Nr. 4 Fra Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium For Bygningsstatik

3 De her opførte beregnede sekundære Bøjningsspændinger er reducerede til at gælde for Maaletværsnittet ved Hjælp af den af Ros angivne Mes thode 1). Der er i Beregningen derimod ikke taget Hensyn til Skinne* dragernes (og Skinnernes, svejsede Stød) Kontinuitet og den deraf føl* gende Omfordeling af Hjultrykkene. For Dragerfoden er det vanskeligere at tage alle de optrædende sekun* dære Virkninger med i Beregningen og derfor vanskeligere at paavise en lignende god Overensstemmelse 8). Tager man Hensyn til den Aflastning af Flangen, der hidrører fra Skinnedragernes Medvirkning som Del af Dragerfoden, fra de krydsende Vinddrager*Diagonaler, Friktionen i Rulle* lejet og fra 10 kg/m2 Vindtryk (det blæste temmelig stærkt under Maa* lingerne, og disse foretoges paa den luvsDrager), kommer man til føl* gende Tal: Stang Nr. 1-2 2-3 beregnet drund;(Tyngdept.s)spænding, kg cm2 130 208 niäält » » » » 109 178 De beregnede Spændinger burde yderligere formindskes under Hensyn til Aflastningen ved de kontinuerlige Skinnestrenge og Trottoir* ^* Dragere, men da disse Deles Forbindelse med Dragerfoden er mindre sikker, har det ikke kunnet gøres blot nogenlunde paalideligt. En nøjagtig Beregning af de sekundære Bøjningsmomenter i Dragerplanen, hvorved der tages Hensyn til Fodens Aflastning ved alle de nævnte Virkninger, er næsten haabløs. Derimod ses det tydeligt i Fig. 3, at der optræder en Bøjning i vand* ret Plan af hver af Fodens to Halvdele for sig; til venstre for Knude* punktet (Stang 1—2) bøjer de to Halvdele sig bort fra hinanden (Træk udvendig), til højre ind mod hinanden (Træk indvendig). Som det har kunnet paavises ved en omtrentlig Beregning, der i alt Fald fører til de rigtige Krumningsretninger, Fortegn og Størrelsesorden af Spændingerne, er Forklaringen heraf den, at hver Flange*Halvdel for sig paavirkes excen* trisk af Krafttilvæxten fra Knudepladerne, og at denne Excentricitet ikke er tilstrækkelig neutraliseret ved Tværplade*Forbindelser. b. De relative vandrette Udbøjninger af Dragerhovedets Knudepunkter maaltes ved Zivy*Nedbøjningsmaalere (i to af Knudepunkterne dog ved Mettler og Griot) ved Hjælp af Staaltraade, udspændte tværs over Broen. Maalingen gentoges for tre forskellige Belastninger, af hvilke I var sym* metrisk om Broens Midte, II og III indbyrdes symmetriske med Hensyn i) Bericht der Gruppe V der T. K. V. S. B., Zurich 1922; se ogsaa lekn. Statik II, S. 401. 2) Smign. ogsaa Ros: Nebenspannungen infolge von vernieteten Knotenpunkten (Tex* ten til Taf. 51).