Aktieselskabet Aalborg Portland 1889-1914
Et Festskrift
Forfatter: Povl Drachmann
År: 1915
Forlag: Langkjærs Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 160
UDK: 061.5(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
dem, der gennem Trængsler og Genvordigheder havde ført Fabriken frem.
Ingeniør F. L. Smidth kom vel til at opleve Indledningen til den nye Æra,
idet han saa Anlæget af den første Roterovn fuldført, men hans alt for
tidlige Død, den 2. Juni 1899, afskar ham fra den Lykke, der burde være
undt ham, at se sit Værk ført til fuldstændig Sejr. I en Alder af kun 49
Aar gjorde en pludselig Sygdom, som han — overarbejdet som han var
ikke kunde byde tilstrækkelig Modstandskraft, Ende paa hans Liv. Med
ham faldt en skabende Kraft i dansk Industri og Teknik bort, en af de
Pionerskikkelser, paa hvilke man med Rette kan anvende det stolte ameri-
kanske Udtryk: »Captains of industry«, — og tillige en som Menneske
sjelden sympatisk og værdifuld Personlighed.
Den store Udvidelse af Fabriken, i hvilken Roterovnenes Indførelse
indgik som Led, og som fandt Sted i Aarene 1898-99, udvidede Produk-
tionsevnen fra ca. 280,000 Tdr. aarlig til henved 400,000 Tdr. De nye Roter-
ovne anbragtes i en særlig Bygning, som iøvrigt just da denne Beretning
sluttes — Foraaret 1915 — længe efter at de første Roterovne er gaaet ud
af Drift og fjernede herfra, nu efter i en Aarrække at have tjent som
Klinkerskur igen opstaar for at give Rum til Fabrikens nyeste Udvidelse,
den syvende Roterovn med en Længde af 65 Meter. Den første Roterovn,
der sattes i Drift i Sommeren 1899, var 18 Meter lang og 1500 mm i Dia-
meter. Den efterfulgtes kort Tid efter af en anden Roterovn af samme
Længde og 1800 mm i Diameter. Til Trods for denne Størrelse, der nu
synes lilleputagtig, var de to Ovne dog i Stand til at brænde tilsammen
ca. 100 å 120,000 Tdr. Cement om Aaret, — en Produktion, som i 1893 ud-
krævede 8 af de gamle Schöfer-Ovne — og Besparelsen i Arbejdskraft over-
for den gamle Ovndrift var endnu mere udpræget. I Forbindelse med Ro-
terovnene byggedes et Kulmølleri til Formaling af det Kulstøv, hvormed
Ovnene blev ophedet. Slammen til Roterovnene fremstilledes i et særligt
dertil bygget nyt Vaadmølleri, som iøvrigt stod i Forbindelse med det
allerede eksisterende Vaadmølleri, der arbejdede jevnsides med Tørretaar-
nene og Tørformalingen til Forsyning af Aalborg-Ovnene. Kridtet og Leret
blev i det nye Vaadmølleri blandet og slemmet i en og samme Slemme,
saaledes som det stadig bruges, og Slammen pumpedes derfra op i en
Rørmølle, hvori den blev finmalet. Herfra pumpedes den atter over i en
Beholder for færdig Slam, hvorfra den gennem en ny Beholder omsider
pumpedes direkte op i Bagenden af Ovnen.
66