Statsbanedriften
1867-1892

Den 15de Maj aabnedes Banen fra Slagelse til Næstved og fra Dalmose til Skjelskør, med den af Raadet tiltraadte Kjøreplan: 4 Tog daglig i hver Retning. Senere har man anset det for rigtigst at ind- lægge et 5te Tog paa Strækningen Dalmose— Skjelskør, hvorved Aftenforbindelsen mellem Skjelskør og Næstved har vundet meget. Den 1ste Oktober indførtes en ny Kjøreplan fra Frederikssundbanen, hvorfra der har lydt jævnlige og berettigede Klager over den langsomme Kjørsel. Ved at skille Person- og Godsbefordringen er det lykkedes at afkorte Kjøretiden med 15 å 30 Minutter, saa at den 5,2 Mil lange Banestrækning nu befares i 1 Time 20 Min. ä 1 Time 25 Min. Samme Dag indførtes en forbedret Vinterkjøreplan for Klampenborgbanen. Der er indlagt et nyt Formiddags- og Eftermiddagstog i hver Retning hvorved man har imødekommet et almindeligt Ønske hos de faste Beboere i Banens Omegn. Endelig er indført en forbedret Kupé-Belysning og Opvarming. Af vigtigere Foranstaltninger, som den nærmeste Fremtid vil bringe, skal jeg kun nævne følgende: Den Iste Januar næste Aar indføres en ny Godstarif mellem Danmark og Tydskland. Denne Sag har ladet vente længe paa sig, da den er bleven opholdt over et Aar ved de svævende Tarifforhandlinger mellem Tydskland, Sverige og Danmark. Vore nye Godstaxter af iste Juni 1890 indregnes i Forbindelsen, hvorved der paa adskillige Punkter vil fremkomme ret anselige Nedsættelser, men desuden medføre de nedsatte Taxter mellem Sverige og Tydskland, der i Forbigaaende sagt ere tilvejebragte uden særlige Ofre fra vor Side, en yderligere Nedsættelse for adskillige sjællandske Stationer. Som Følge af begge disse Omstændigheder vil f. Ex. Ilgodstaxten for 100 Kgr. mellem Hamborg og Kjøbenhavn blive nedsat fra 9S8 Pf. til 770 Pf., Stykgodsfragten fra 433 til 364 og efter Omstændighederne endog til 305 Pf. Det er ogsaa lykkedes i denne Tarif at tilvejebringe en meget billig Taxt for Kunstgjødning, navnlig Thomas- slagger, hvad der forhaabentlig vil komme de jydske Hedeegne tilgode. Den 1ste Januar overtage Statsbanerne Driften af den falsterske Bane, som herefter vil blive del- agtig i vore billigere Taxter. Forbindelsen over Falster vil yderligere vinde ved de clobhelte Færgelejer, som ere under Bygning i Masnedsund og Orehoved, og hvorved Personvognene ville kunne overføres med Færgerne. Endelig paatænkes det til Foraaret at indføre en hurtigere Iltogsforbindelse i Jylland og Fyn, saa- ledes som det vil ses af det Kjøreplans-Udkast, der i nærværende Møde foreligger Raadet til Behandling, og om hvilket jeg derfor nu ikke nærmere skal udtale mig. Hermed kan jeg slutte, hvad jeg har at meddele om den forløbne Tid siden sidste Møde og de Foranstaltninger, der fra Jernbanebestyrelsens Side tænkes trufne i den nærmeste Fremtid. Men der blev i det forrige Møde af Hr. Overretsassessor Larsen rettet en Forespørgsel til mig om de kjøbenhavnske Bane- gaardsforhold, en Forespørgsel, der ret hurtigt har fundet sin Besvarelse i det af Regeringen nu forelagte Lovforslag om forskjellige Statsbaneanlæg, om hvilket jeg kan henvise til det Projekt med tilhørende to Planer, der nu med Formandens Tilladelse vil blive omdelt paa Medlemmernes Pladser. I min Besvarelse af Forespørgslen gav jeg Oplysning om Hovedtrækkene i den i sin Tid nedsatte Kommissions Forslag til Ordningen af disse Forhold, og meddelte, at Ministeriet for sit Vedkommende havde billiget dets væsent- ligste Punkter, men at det havde vist sig nødvendigt nærmere at bearbejde Projektet, der kun forelaa i store Træk. Jeg oplyste tillige, at der ved Loven af 31te Marts 1891 var gjort et Skridt henimod Gjennem- førelsen af dette Projekt, idet der var givet Bemyndigelse til at erhverve den fornødne Grund til at føre Jernbanespor fra Rangerstationen ved Frihavnen til Toldboden og over Vognmandsmarken til et Punkt paa den nordsjællandske Bane. Det af Anlægsbestyrelsen bearbejdede Projekt, som jo i alt Væsentligt stemmer med Kommis- sionens Flertals Projekt, blev derefter forelagt Ministeriet, som ved sine Overvejelser kom til det Resultat, at det samlede Projekt maatte kunne deles i to Dele: nemlig i Arbejder i første Bække, som afhjalp de- væsentligste Mangler og tilvejebragte saadanne Forbedringer i Stationsforholdene, at der ikke var til- strækkelig Grund til allerede nu at tage Bestemmelse om den videre Gjennemførelse af Kommissionens Flertals Projekt — altsaa om Arbejderne i anden Bække. Arbejderne i første Bække ere angivne paa den omdelte Plan I og beslaa i følgende Anlæg: a. En ny Centralstation syd for Vesterbrogade omfattende: en Personbanegaard paa Terrænet mellem Tivoli og Reventlowsgade, en Gods- og Rangerbanegaard hovedsagelig paa et ved Opfyldning i Kalvebodstrand dannet Areal samt Værkstedsetablissementer ved Godsbanegaardens vestlige Grænse. b. En dobbeltsporet Bane, der udgaar fra Centralstationen og er ført under Vesterbrogade stigende op gjennem det gamle Banegaardsterræn, ved hvis nordlige Ende den indmunder i Nordbanen, som forbliver uforandret, altsaa med alle Overskæringer i Niveau. c. En dobbeltsporet Bane, der udgaaende fra Centralstationen er ført mod Vest langs Kalvebodstrand og gjennem Valby Bakke og videre til Vigerslev, hvor den indmunder i den nuværende Vestbane. d. En indre Forbindelseshane mellem Nordbanen ved Ladegaardsaaen og den gamle Vestbane, gaaende tæt østen om Sygehjemmet og over Landbohøjskolens Mark. e. En ydre Forbindelsesbane mellem den nuværende Vestbane og den ny Vestbane vesten om Valby, f. En dobbeltsporet Bane, der udgaar fra Centralstationens Godsbanegaard og er ført gennem Valby Bakke jævnsides med den under c nævnte Bane til Valby Holdeplads; denne Bane er udpluk- kende bestemt for Godstransport. ....................................... IEKNISK BIBLIOTEi Udgifterne til disse Arbejder ere anslaaede til ca. 17,300,000 Kr. IL n Dmnirks tekniske Itøjrtolt