Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

4 stammer sikkert sydfra, fra Romerne eller romerske Provinser, vistnok særlig fra Egnen omkring Rhinen. To Bægere bærer græske Indskrifters eutykos („Til Lykke") og pie kalos sesais („Drik og Du leve lykkelig!") Glasmageriet begyndte imidlertid forst iSlut- ningen af 1500'erue. I 1700'erue var der flet ingen Hytter, regnet næb Landets nuværende Landomraade. Ind- til 1825 var der ialt 9—10 Hytter, hvoraf kun de 5 lykkedes. Forst i 1825 slog det fast Rod i Landet. De forste Efterretninger derom findes i et Brev af 0. Januar 1572 fra Kong Frederik II, hvori han be- myndiger Byfogeden i Helfingor til ot betale for Istand- sættelsen af Lundegaards Hnse „tæt udenfor Byen", hvilket han havde befalet „for nogen Tid siden" Tolderen sammesteds at ndfore, „saa de italienske Glasmagere kande bo der". Men siden forlyder der intet om Sagen. Det er Muligt, at Hytten slet ikke er kommen i Gang, jn nt Italienerne flet ikke er kommet. Disse Folk var i hine Tider ikke nemme at foa fat paa eller holde Paa, navnlig saa hojt imod Nord. Aar 1575 var der derimod ganske sikkert en Glas- bytte i Gang i Danmark, nemlig paa Glargaarden ved Mariager Fjord, der lededes af en tysk Glaspuster ved Navn Niels. Det berettes om ham, at han lavede alle Glarene til Herregaarden Bisborggaard. Senere fik han Haslevgaard i Fæste af Ivar Lykke til Overgaard, og han har saaledes nmaske forladt Glasmageriet. Det vides ikke, hvorledes han er kommen hertil. 1576 fandtes en Glashytte i Herrisvad, der ejedes af den Sten Bille til Bandaas, der anlagde den forste Papirmolle her i Landet. Her arbejdedes der efter venetianske Monstre, og Tyge Brahe roser Hyttens Ar- bejder i hoje Toner, endog paa Vers. Ten onitales sidste Gang 1580 i Anledning af, nt „Glarbrenderen" fnar udbetalt 12 Daler til en ny Ovn, bn den gamle var falden sammen. Glaspusteren hed 1576 Tonis Vind. Han lavede blandt andet Vinduesglas og Drikkeglas. I