Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

5 1579 og 1580 hed Han Franciscus Glastbrender. Han lavede i al Fald Flasker, Destillerglas med Laag, Skaale, Vandglas og rode Vinduesglas. Den tredje eller ntofiffe den fjerde Glashytte i Danmark oprettedes 1582 af Frederik II i Ry Skov, blandt andet for at de derværende mange Vindfælder, som ellers var ubrugelige, skulde komme til Nytte. Det var Kongens Svigerfader, Hertugen as Meklenborg, der skaffede ham en hessisk Glarmester med 10 Mand, bog forst efter ct Helt Aars Anstrængeiser. Forft henvendte Hertugen sig til Glasmagerne i Bohmen. Her fandt han langt om længe en, der vilde, men denne vendte om, da han var rejst et Stykke, uagtet han havde en Mand med fra Hertugen. Saa var det, at Hertugen prsvede sin Lykke i Hessen. Kongen byggede Hytten og tilforte ben gratis Brænde. Glaspusteren skulde iovrigt arbejde paa egen Bekostning og sælge Kongen Glas efter en akkorderet Pris. Der lavedes i al Fald Vinduesglas. Men Hesferne var ikke dygtige, kom i Gæld, og Hytten gik snart isian. Saa henvendte Kongen sig i December 1584 til Landgreven as Hesfen om en ny Glasmager, og denne skaffede ham i 1 585 en saadan, nemlig Liborius (eller Liberins eller Leborius) Trebing, men ogfaa efter en Tel Anstrængelser, thi, som Landgreven siger i et Brev til Kongen, „de hessiske Glasmagere er ikke for at rejse saa lang en Vej. De er bange for, at de skal gaa neden- om, saa de aldrig mere kan komme hjem igen. Om Sommeren er de desuden saaledes stillede, at de ikke saa hurtigt kan forlade deres Hytter. Endvidere Hækker disse Dumpapper, og Konerne er ængstelige og kan ikke se længere end deres Næse. Derfor bliver de hellere Hjemme ved deres Kaal, Brod og Vand end fager et Herligt Liv i andre Kongeriger eller i gode, fede Lande". Om Liborius beretter Landgreven, at han var den forste i Hesfen, der brugte Stenkul. Han indrettede sig saa i den gamle, forladte Hytte i Ry Skov, font efter hans Sigende næsten i alle Maader var forkert lavet.