Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

7 i nogen Tid var bleven ledel af en Italiener Caspar Brnnaro, men som Aaret efter rejste nted alle sine Folk. 1652 anlagde Frederik III en Glashytte for Robert Colnet, vistnok ester en forndgaaet Prove. Han sknlde blandt andet lave Drikkeglas samt skære, slibe og polere dem. Hytteit synes at have havt god Trivsel. 1656 opforte Kongen en ny Hytte til ham paa Slotsholmen og tilskodede ham den 1658 paa særdeles billige Vilkaar. Driften standsedes imidlertid tinder Københavns Belejring, og Colnet maatte forst gøre Tjeneste som Fyrværker, senere som Officer. Hytten kom næppe senere i Gang igen. Alle disse Uheld flovede naturligvis Interessen for Glasmageriet noget, nben dog at lamme den helt. 1690 oprettedes saaledes en Hytte as et Aktieselskab og bortsorpagtedes til en Mand af en beromt Glaspnster- familie, Christian Albrecht Knnckel. Hytten lavede „Krystal- ag andre Glas", laa paa Christianshavn, og blev senere overladt til Knnckel, men synes hurtigt at være gaaet istaa. Den omtales sidste Gang i 1692. 1694 udstedtes der til et Aktieselskab et Privilegium til ett Spejlglasfabrik,' der sandsynligvis blev indstalleret i ovennævnte gamle Hytte. Dette er i Følge Pros. C. Nyrop et Forsøg paa at indsore i Danmark den i 1688 i Frankrig as de Nehou opfundne Maade at støbe Spejle paa. Deu lededes af Hofguldsmed Jeau Henri de Moor, der i flere Henseender skal have været eu dygtig Mand, men Blæsemesteren var ikke saa dygtig, som han havde udgivet sig for, hverken „udi Blæstting, Bagning, Ovnenes Sættelfe, Materiens Lutring eller til nt gøre afdelte Potter, som længe kunde ndstaa Ildens Hede. Ejheller knude han ordenere de saakaldte Carcaiser, hvori Materien tilberedtes, og heller ikke vidste Han at hærde Glasset, hvorved der var stor Forlis." De Moor sendte derfor en Mand til Frankrig for at „udlokke" uy Glasmagere, hvilket ogsaa lykkedes, omeud med Livsfare for vedkommende. De kom dog vistnok ikke her til Landet, thi imidlertid havde de Bioor nedlagt Fabrikken (1696?)