Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

8 i berettiget Forbitrelse over en ham tilføjet Krænkelse fra Regeringens Side, som Regeringen ikke vilde gore god igen. I 1707 tilbod en Bland i Kassel Kommenekollegiet nt anlægge en Glashytte her i Landet, „da han derndi Har gjort Begyndelsen i Brandenborg og senere i Mains 09 nn er fri og har hos sig nogle af de bedste franske Mestre i den Kunst". Men Kollegiet vilde ikke. Det troede ikke, at Folk vilde tegne Aktier i et saadant Værk, da de var blevet kloge af Skade, og mente iøvrigt, al et Glasværk „ved Brændeveds Dyrhed og Mangel Hellere lkulde etableres i Norge end her, medmindre Entreprenøren pantog sig dertil at bruge Stenkul vg fremmed Brændeved". I et Brev af 30, April 1708 til Storkansleren Grev Reventlow, der vistnok i sin Tid havde noget at gore med Spejlglasfabriken paa Christianshavn, foreslog den samme Mand Anlæget af en Glasfabrik i Kobenhavn, men ligeledes uben Resultat. I 1754 font en Kancelliraad Classen med et For- slag om Anlæggelsen af et Glaspusleri i København, men det blev heller ikke til noget. Han vilde anlægge en Hytte for grønt og fint Glas samt Krystalglas, men delt skulde være „af en ganske anden Opfinding end de, font almindeligen brnges paa saadauue Steder, hvor der er overflødig af Skov", hvormed hau vel sagteus mente, at den skulde drives med Stenkul. 1800 anlagdes en statsunderftottet Flaskehytte ved Koge af en Blikkenslager Jrgens. Glasskaar samledes, titen der indtraf forskellige Uheld for ham, fan Værket forblev ufuldendt, da hau døde 1811. I de nærmeste Aar for 1813 anlagdes ligeledes et statsnnderstottet Glaspusteri i Gndumlund ved Aalborg, men det var ej heldigt og ophørte snart, ligesom alle de mange andre Virksomheder, (Væveri, Kalkbrud, Teglværk, Sæbesyderi, Saltkogeri og Moseudvanding), der samtidig anlagdes der as Ejerne. Endelig anlagdes i 1825 Holmegaard, og fra den Tid har der stadig været Glasværker her i Landet.