Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

12 udgik der en Plakat, hvarefter alt fremmed Glas som til Forhandling maatte findes i Behold, skulde inden Maj Maaned 1 772 være enten afsat eller til fremmede Steder udfort. Der holdtes meget ftrængt over disse Forordninger, ilagtet Værkerne ikke fuldtud kunde tilfredsstille Forbruget i de forenede Kongeriger. J 1773 ansogte saaledes 3 Glashandlere, „da ingen malede, slebne og forgyldte Glas er ved de norske Fabriker at bekomme", om at maatte indfore 2 Kister af faadaune Varer imod at betale 24"/o og Værdien i Told, men Ansøgningen blev nf: slaaet. Der udviklede sig som Folge deraf en betydelig Smughandel. Regeringen maatte alligevel ikke sjældent bekvemme sig til at give Indførselstilladelse tvungen as Omstændig- hederne. Da saaledes 31. Marts 1779 et Krudtmagasin sprang i Luften i Kobenhavn og derved en Masse Rader i Husene var sprungne, maatte man give Tilladelse til at indfore 900 Kister Glas. J 1775 kobte den danske Konge alle Aktierne, men solgte dem atter i 1782 til et Handelskompagni „med eksklusive Rettigheder til at forsyne Danmark samt Rørge med fornødne Glasvarer". Værkerne vare da Hunr- dalens, Hadelands, Biri, Strømsmoens og Nøstetangens paa Eger. I Betingelserne stod der blandt andet, at Selskabet skulde fremdeles bestandigen underholde i Køben- havn et saa tilstrækkeligt og fuldstændigt Oplag af Glas- varer, at ikke alene Jndvaanerne i København men øgsaa de øvrige Steder i Køngeriget Danmark lige indtil Ka- nalen ester Førnødenhed kunde dermed vorde forsynede. Dette Selskab passede ikke sine Sager. J 1787 ud- brod der en Hæftig Strid imellem det og det køben- havnske Glarmefterlav. Utilfredsheden over det „elendige Vraggøds, søm kom fra Norge" havde længe nlinet, men Nu brød den ud i lys Lue. Man klagede over Priserne, øver Varernes Daarlighed, over ai Vindnesglasset var faldt af Blærer, og at der var for mange ituslaaede