Glasfabrikationen Og Dens Hygiejne

13 Stykker i Kisterne, over at Fabrikerne ikke kunde tilveje- bringe de nødvendige Mængder, og over at Glasmono- polet i det hele taget misbrugtes. Glarnlestrene gik forsk til Selskabet, men fif et utilfredsstillende Svar, derpaa til Kongen, hvor de slet ikke fik noget Svar, og til Slut til Kommercekollegiet, som endelig lod sig be- væge til at gøre noget og indsatte to Shusmænd, der skulde syne og mærfe det norske Glas. Maaske var det Resultatet af denne Strid, at Fabrikerne 1787 otter gik over til Kronen. Striden fortsattes alligevel, da det gik ved det gamle, og da de to Synsmænd, to Glar- mestre, ikke maatte syne Kisterne ordentligt. 1793 forpagtedes Fabrikerne atter bort. Den 1 Febr. 1797 hævedes Jndfvrselsforbudet mod Glas tildels, og det bortfaldt ganske i 1803. 1814 fandtes følgende bortforpagtede kgl. Glasværker: oevne i Gudbrandsdalen (Bindnesglas), Biri i Balders fögderi (Bindnesglas, Flasker, Apotekerglas), Hnnr- dalens Bærk, ovre Rommeriges Fogderi (Kronglas, Apotekerglas, Hvidglas), Hadelands Bærk pao Hade- land i Enden af Nandsfjorden (Flasker, Medicinglas), Svelvigens Bærk i Buskeruds Fogderi (Flasker). Dette sidste var tildels paa Grund af Brændselsmangel i ustadig Drift. Desuden drev Forpagterne for egen Regning et af dem selv nogle Aar for 1813 anlagt Bærk Giavig næd Krystal, Hvidglas, gront Glas og Apothekerglas. Bærket paa Nostetangen var nedlagt paa Grund af Brændselsmangel, ligesom et Bærk i Aas i Sandsværd. Det første Forsøg paa at indfore Glasindustrien i Sverrig skete i Skaane i den danske Tid, hvis store Skove „egnede sig særlig til Glas- og Teglbræuding", og som desuden havde gode Sten til at bygge Ovne med. I Følge ct Brev fra Frederik II af 5. April 1588 ses det nemlig, at en italiensk Glasmester med Hjælpere do var indvandret i Skaane. Der stanr deri at „efterdi Mester Anthonius de Castille Binitzian nu