Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12 BERING LIISBERG I
Folk ikke blot har næret sig af Strandens Skaldyr, men tillige bl. a. af
Fisk — Torsk, Flynder — og af Sild, som kun kunde fanges ude paa
dybere Vand. Med andre Ord, vort Lands ældste Beboere har været eller
er i en meget tidlig Tid blevet i Stand til at færdes paa Søen som Fiskere.
Man tør vel gaa ud fra som sandsynligt, at det er Drivtømmeret,
som Strømmen førte ind langs Kysten, eller som Bølgerne den ene Dag
kastede ind paa Stranden for den næste Dag i et andet Lune at rive det
til sig igen og lege med det i Havstokken, der først har givet Mennesket
den Tanke, at Vandet lod sig betræde, Vandet, som ellers hidtil havde
sat en Grænse for dets Fremtrængen og udelukket det fra mangen lok-
kende Nabokyst, hvor der mulig fandtes Føde i Overflod, medens den
gamle Boplads var udtømt og Sulten lod sig mærke med alle sine Plager.
Et Stykke Drivtømmer har utvivlsomt været det første Fartøj.
For en rask Svømmer var det et Øjebliks Sag at komme op at ride
paa en forbidrivende Stamme og med Fødderne paa Havbunden at
bringe den af Sted, i hvilken Retning han maatte ønske. Hvor Dyb-
den tog til og Benene blev for korte, kunde man bruge en lang Stang
til at stage sig frem med. Men Erfaringen maa snart have lært de op-
findsomme Naturbørn, at en stor Stamme, uden at trykkes ned under
Vandet, kunde bære mere end en mindre, og at to kunde bære mere
end een. Dermed førtes man til at binde flere Stammer sammen; saa-
ledes var den første Flaade fremstillet, og nu kunde man stage sig
frem eller lade sig drive fra Kyst til Kyst.
Det næste Fremskridt paa Søvæsenets Omraade, Kanoen eller den
udhulede Træstamme, er vel fremgaaet af Betragtningen af de store
Muslingeskaller, der kunde flyde paa Vandet, saa længe de var tomme,
men som sank, naar de fyldtes med Vand. Det kunde jo kun forstaas
paa den Maade, at det netop var Udhulingen, der gjorde dem det
muligt at flyde. Saa meget lettere maatte da den udhulede Træstamme
kunne flyde paa Vandet. Og den maatte vel kunne flyde, selv om man
belastede den med Mennesker eller med død Vægt i Stedet for den
Masse, man havde fjernet ved at udhule den.
Saaledes opstod Egen, den nordiske Kano, dannet, som dens Navn
angiver, af en Egestamme, der blev hulet ud ved Hjælp af Gløder
og glattet efter med Flinteøksen.