I NORDISK SØFART I FORHISTORISK TID 13
Men hvor store man end gjorde disse Eger, havde de dog alle den
Mangel, at de kun kunde bruges paa Floder og paa Indvande. De
var lave og fyldte let; de var flade eller runde i Bunden og rullede let
rundt i Sø. Paa det aabne Hav var de derfor ubrugelige; dertil var
de stive og tunge og vanskelige at trække paa Land.
Naar vi derfor af visse Oldsagsfund faar Bevis for, at Stenalderens
i. Fartøj, Ege, dannet af en udhulet Træstamme, ca. 15 m lang.
Udgravet 1886 i Brigg—Lincolnshire, London.
Vaaben for mere end 5000 Aar siden er bleven bragt fra Øresundets
Kystlande op til Norrland højt oppe i Bottniske Bugt, til Finland, til
Øerne i Østersøen og til Nord-Tysklands Kyster, — naar der i samme
Tidsrum kan paavises Forbindelse mellem Jylland og Norge, endvi-
dere tværs over Vesterhavet mellem England og Vestergøtland og langs
Vesterhavets Kyster ned til Frisland, kan man kun forklare sig Mulig-
heden af saadanne Færdsler Land og Land imellem under Forudsæt-
ning af, at man allerede i Stenalderen har formaaet at færdes over vide
Strækninger paa Søen og har kendt Kunsten at danne søgaaende Baade.