VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 19. AARH.
451
om fordums Herlighed og om, hvad den muligvis i Fremtiden
skulde naa til at blive. Imidlertid begyndte den allerede at vikle
sig ud af Svøbet. For at lette Omsætningen med Varer, for hvilke
Kreditoplaget ikke gjaldt, eller som det ikke gav den tilbørlige
Frihed i Handelen med Udlandet, navnlig visse Arter Manufaktur-
varer, Droguer og Specerier samt de saakaldte »Kurze Waaren«, ind-
rettedes der 1851 paa Københavns Toldbod et Frilager. 1849—51
havde der været store Planer fremme om at gøre København til en
Frihavn, men de gik foreløbig i deres Moder igen; heller ikke Gros-
serer A. W. Andersens vidtskuende og storstilede Plan fra Slutningen
af Halvtredserne om at forlænge Havnen mod Syd og tilvejebringe et
Skibsløb gennem Kalvebodstrand til Kogebugt lod sig gennemføre
til Trods for den Tilslutning, den fra alle Sider mødte. Men var det
saaledes kun smaa Skridt fremad man gjorde, var Tegnene til Opgang
dog umiskendelige. 1845 var Københavns Flaade saa langt nede som
ingen Sinde siden Krigen. Den talte, Dampskibene medindbefattet,
kun 251 Skibe med knap 29,000 Tons Drægtighed; men alt 1857
var den vokset til 312 Sejlskibe og 14 Dampskibe med en Drægtighed
af 43,360 Tons. I oversøisk Fart havde Byen allerede 1851 71 Skibe,
hvilket jo maatte siges at være et meget stort Fremskridt i knap 10
Aar fra 1842, da Antallet kun var 10. I det hele blev det mere og mere
klart, at efter at de værste Hindringer for Københavns Opkomst var
fjernede, laa Fremtiden den aaben. Det gjaldt kun at benytte de rige
Muligheder.
29: