Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

IX ØRES UND S TOLDEN 773 hvor endnu ingen af Købstæderne var i Stand til at tage Konkurrencen °p. Ja, til sidst blev Forholdet saa grelt, at det var billigere for Hoved- stadens handlende at købe Varer, der var ført pr. Skib til Hamborg, der- fra over Land til Kiel og endelig med de nyindførte Dampskibe der- fra, end at faa dem fra Skibene, der var kommet direkte til Byen, men i Helsingør havde maattet erlægge deres Told. Handelen paa Sverige og Norge med oversøiske Produkter, som baade tidligere og senere har spillet en ikke uvæsentlig Rolle for København, var selvfølgelig ogsaa udelukket; thi Varerne skulde, naar de paa denne Maade atter førtes Nord paa, endnu en Gang betale Sundtold, hvad der saaledes kunde fordyre dem med mellem 10 og 20 %. Derfor kunde Gøteborg tilrive sig en stor Del af den danske Handel paa Norge, og da Gøta- kanalen i 1832 blev aabnet, var der ogsaa ad denne Vej skaffet Adgang for Østsverige til at faa fremmede Produkter tilført billigere end for- hen, men rigtignok til ubodelig Skade for vore Købmænd. Intet Under da, at Grosserersocietetet den ene Gang efter den anden fremkom med Klager og Forslag til paa en eller anden Maade at opveje det Tryk, som Øresundstolden lagde paa Handelen'. Helt at ophæve den for de danske Skibes Vedkommende lod sig selvfølgelig ikke gøre, men heller ikke et Forslag om helt eller delvis at refundere den erlagte Told, naar Varerne atter blev udført gennem Sundet, turde Regeringen gaa ind paa af Frygt for, at fremmede Magter saa ogsaa skulde forlange en lignende Begunstigelse. Derimod fremkom der i 1838 fra Regeringens Side et Forslag, hvis Gennemførelse paa een Gang vilde gavne den københavnske Handelsstand og give en god aarlig Indtægt i Statskassen, nemlig det, at en Række Varer, hvis de blev indført til Danmark uden at have passeret Sundet eller Bælterne, foruden den egentlige Indførselstold skulde erlægge en Afgift af samme Størrelse som Øresundstolden. København vilde derved atter kunne holde den hamborgske Konkurrence ude, men til Gengæld vilde rig- tignok Varerne især i Hertugdømmerne og Sydjylland stige i Pris med et Beløb, svarende til den ny Toldafgift. Forslaget blev da heller ikke gennemført. I Østifternes Stænder blev det vel vedtaget, men i den jyske og Hertugdømmernes Stænderforsamlinger hævdede man med god Grund, at det blot vilde være at paalægge hele Landet en Afgift