Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

774 THOMAS B. BANG IX for at gavne Københavns og Flensborgs Handel. Byer som Aalborg og Aarhus vilde jo ogsaa derved miste den aarhundredgamle Fordel, de nu havde med Hensyn til Tolden, uden at opnaa noget til Gengæld. Nok er det, Forslaget blev forkastet og ikke senere genoptaget. Der- imod gaves der den danske Handel andre Lettelser, og endelig i 1842 skred man til en gennemgribende Regulering af Øresundstolden; om denne var kommet, hvis der ikke ogsaa ude fra var lagt Pres paa Rege- ringen, turde dog være et Spørgsmaal. Allerede i 1815, da man paa Wienerkongressen efter bedste Evne ordnede hele Europas Statsliv, havde man paatænkt ogsaa at tage Spørgsmaalet om Sundtolden op til Behandling, men hvad nu end Grun- den var, lod man den foreløbig ligge. De i Sagen særlig interesserede Magter, Preussen, Sverige og England mente dog ikke, at gemt var glemt, og ved enhver Lejlighed rykkede de frem med deres større eller mindre Krav og Besværinger. Østersølandene var selvfølgelig mest interesserede i Tolden; alle Varer, der kom til dem søværts, blev jo i større eller mindre Grad for- dyret af denne, og som rimeligt var, begyndte de ogsaa snart at røre paa sig. For det mægtige russiske Rige var Sagen kun et Spørgsmaal af anden Rang, men den preussiske Regering gjorde under Tryk af Køb- mandsstanden i Kystbyerne, der stedse hørte til Toldens uforsonligste Modstandere, bestandig kraftige Forestillinger i København om en Forbedring af Forholdet, især en Nedsættelse af Toldafgifterne til kun at være den ideale ene Procent af Varernes Værdi. Da lagde Fre- derik VI sig personlig imellem, og ved en Haandskrivelse til Frederik Vilhelm af Preussen naaede han virkelig foreløbig at faa udskudt Sagen. Fra svensk Side førtes der ligeledes et ret heftigt Sprog mod Tolden; sikkert har man her følt sig noget saaret over, at svenske Skibe, skønt de kun behøvede at sejle i svensk Farvand ved at holde ind under Hel- singborg, alligevel skulde standse og erlægge en Afgift til en fremmed Magt. Endeløse Forhandlinger ofte i ret skarpe Vendinger blev ført mellem de to Regeringer, og fra dansk Side begyndte man at føle, at der maatte gøres noget alvorligt, hvis man ikke vilde bringe den hele Institution i Fare. Da begyndte tilmed den engelske Handelsstand,