Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IX
ØRESUNDSTOLDEN
115
der hidtil havde interesseret sig forholdsvis lidt for Tolden, der vel
forhøjede Varepriserne for Forbrugerne, men ikke tvang dem nedad
for Sælgerne, at røre paa sig, og gennem Nationens Talerør, Parla-
mentet, fremtvang de, at ogsaa den engelske Regering forlangte Let-
telser i Tolden og dens Opkrævning, der forsinkede Skibsfarten til
Skade for Rederne. I Trediverne gennemførtes da ogsaa Forbed-
ringer, hvorved Toldopkrævningen lettedes, og i 1839 fremsatte den
danske Regering et Forslag om, at hele Tolden skulde afløses, saa-
ledes at de ved Østersøen liggende Stater, der jo var dem, der maatte
bære Størstedelen af de Varefordyrelser, som Tolden foraarsagede,
skulde betale en aarlig Afgift til Danmark i Forhold til Værdien af
deres Indførsel gennem Øresund. De forskellige Regeringer kunde
saa selv opkræve Tolden i deres Havne. At en saadan Afløsning vilde
blive staaende, og man Aar efter Aar vilde kunne faa de fastsatte Af-
gifter ind, kunde vi dog næppe haabe, og til Held for Danmark stran-
dede Forslaget paa Modstand fra Rusland, der som den betydeligste
Østersøstat alene havde skullet bære de to Trediedele af Afløsningen.
Da gav den danske Regering endelig efter, og fra 1. Januar 1842 ind-
førtes en ny Tarif, den sidste inden Afløsningen femten Aar senere.
Som det var at vente gik denne Tarifs Bestemmelser især ud paa
at nedsætte Satserne til gennemgaaende 1 % af Varernes Værdi. For
enkelte Artiklers Vedkommende betød Nedsættelsen omtrent en Tiende-
del af de tidligere Satser, og kun for ganske faa og lidet betydende
Varers Vedkommende skete der en Forhøjelse. Endda var Tolden
yderligere formindsket .ved den tidligere nævnte ejendommelige Be-
stemmelse, at enhver Skipper, der havde gjort paalidelig Rede for
Skibets Ladning, fik udbetalt 4% af Tolden. Hvis der derimod skete
urigtig Angivelse eller Forsøg paa Toldsvig, forfaldt disse Penge. Hen-
sigten hermed var aabenbar nok; man gjorde paa denne Maade Skip-
peren personlig interesseret i, at der gaves paalidelige Angivelser af
Ladningen, og Tilfælde, hvori disse 4% ikke er udbetalt, forekommer
da praktisk talt heller aldrig i de følgende Aars Regnskaber.
Var Varetolden end saaledes sat en Del ned, vedblev dog de øvrige
Udgifter for Skibene ved Passagen gennem Øresund at være meget
trykkende. En Tysker, Scherer, der 1845 skrev et større Værk om