Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
IX ØRESUNDSTOLDEN 115 der hidtil havde interesseret sig forholdsvis lidt for Tolden, der vel forhøjede Varepriserne for Forbrugerne, men ikke tvang dem nedad for Sælgerne, at røre paa sig, og gennem Nationens Talerør, Parla- mentet, fremtvang de, at ogsaa den engelske Regering forlangte Let- telser i Tolden og dens Opkrævning, der forsinkede Skibsfarten til Skade for Rederne. I Trediverne gennemførtes da ogsaa Forbed- ringer, hvorved Toldopkrævningen lettedes, og i 1839 fremsatte den danske Regering et Forslag om, at hele Tolden skulde afløses, saa- ledes at de ved Østersøen liggende Stater, der jo var dem, der maatte bære Størstedelen af de Varefordyrelser, som Tolden foraarsagede, skulde betale en aarlig Afgift til Danmark i Forhold til Værdien af deres Indførsel gennem Øresund. De forskellige Regeringer kunde saa selv opkræve Tolden i deres Havne. At en saadan Afløsning vilde blive staaende, og man Aar efter Aar vilde kunne faa de fastsatte Af- gifter ind, kunde vi dog næppe haabe, og til Held for Danmark stran- dede Forslaget paa Modstand fra Rusland, der som den betydeligste Østersøstat alene havde skullet bære de to Trediedele af Afløsningen. Da gav den danske Regering endelig efter, og fra 1. Januar 1842 ind- førtes en ny Tarif, den sidste inden Afløsningen femten Aar senere. Som det var at vente gik denne Tarifs Bestemmelser især ud paa at nedsætte Satserne til gennemgaaende 1 % af Varernes Værdi. For enkelte Artiklers Vedkommende betød Nedsættelsen omtrent en Tiende- del af de tidligere Satser, og kun for ganske faa og lidet betydende Varers Vedkommende skete der en Forhøjelse. Endda var Tolden yderligere formindsket .ved den tidligere nævnte ejendommelige Be- stemmelse, at enhver Skipper, der havde gjort paalidelig Rede for Skibets Ladning, fik udbetalt 4% af Tolden. Hvis der derimod skete urigtig Angivelse eller Forsøg paa Toldsvig, forfaldt disse Penge. Hen- sigten hermed var aabenbar nok; man gjorde paa denne Maade Skip- peren personlig interesseret i, at der gaves paalidelige Angivelser af Ladningen, og Tilfælde, hvori disse 4% ikke er udbetalt, forekommer da praktisk talt heller aldrig i de følgende Aars Regnskaber. Var Varetolden end saaledes sat en Del ned, vedblev dog de øvrige Udgifter for Skibene ved Passagen gennem Øresund at være meget trykkende. En Tysker, Scherer, der 1845 skrev et større Værk om