Lærebog i Physik
Udarbejdet til Brug ved Forberedelse til Maskinistexamens første Afdeling

72 turen. Faar saa Karret et Stod, eller bringes der Luft ned i Vædsken, indtræder Kogningen pludselig, og med det samme vil Temperaturen synke ned til Kogetempera- turen, saa at den overskydende Varmemængde frembringer en voldsom Dampudvikling. Man har ment, men sikkert med Urette, at Dampkjedelexplosioner kunne have over- hedet Vand til Aarsag. Opløste Stoffer indvirke paa en Vædskes Kogetempe- ratur, saaledes vil f. Ex. en Kogsaltopksnings Kogetemp. stige med dens Styrke. De undvigende Dampe indeholde intet af det opløste Stof (undtagen som Del af medrevne Draaber), saa at Oplosningens Styrke tiltager, indtil den mættes, hvorpaa der vil begynde en Bundfældning af dot opløste Stof (Kjedelstens Dannelse). Kogsalt, der er let opløseligt i Vand ved alle Temperaturer, bundfældes ikke let. Gibs (hvoraf Havvand indeholder 0,15 %) er tungt- opløselig, og Opløseligheden aftager, naar Temperaturen voxer for helt at ophore ved 140-150° (hvortil svarer 4—5 at. abs. Tr.). Folgen af disse Forhold er, at Hoved- bestanddelen af Skibskjedlers Sten (80—86 %) er Gibs, der danner en fast Kjedelsten. I Fodevand, særlig fra Brønde, kan der være Kalk og Magnesiaforbindelser, som kun ere opløselige, saalænge Vandet endnu indeholder Kulsyre, og derfor bundfældes, naar Kulsyren uddrives ved Kogningen; de danne en los Sten eller kun Slam. — For at forhindre Mængden af de opløste Stoffer i Kjedel- vandet i at blive for stor maa det jævnlig fortyndes ved at der «skummes» noget af det ud og «fødes» noget nyt ind i Stedet for det udblæste. Ved lavere Tryk er dette tilstrækkeligt, da Gibsen endnu er opløselig; men ved højere Tryk, hvor den er uopløselig, maa der fødes med gibsfrit Vand, hvilket tilvejebringes ved Anvendelsen af Overfladekondensator. I dette Tilfælde kommer der imid- lertid meget Fidt ind i Kjedlen, og Fidtet kan lægge sig paa Hedefladen ligesom Stenen samt give Tilbøjelighed til