Indberetning til Grosserer-Societetets Komite angaaende Forholdene i Østasien
Fra Konsul., Direktør H. N. Andersen

Forfatter: H.N. Andersen

År: 1900

Forlag: Det Danske Handelsforlag

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 67

UDK: 382 And

DOI: 10.48563/dtu-0000069

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 80 Forrige Næste
37 presses ofte Likin flere Gange i den samme Provins’ forskellige Distrikter. At disse Forhold hæmmer Importen og er en Gru for Importørerne er selvfølge- ligt, og der agiteres stærkt fra de fremmede Handlendes Side for en grundig Reform paa dette Omraade. Paa nogle af Eksportvarerne f. Eks. Bomuld, Silke, The etc. er der ogsaa en Told, herom giver Tariferne nærmere Op- lysninger. Som det var at vente, har den fri Import af Maskiner forøget Indu- strien i de sidste Aar, og navnlig er der oprettet en Del Bomuldsspinderier, Manufakturvarefabriker, Silkerenserier etc. Naturlig vil Kina under disse Forhold forsyne sig selv med mange af de Varer, som hidtil indførtes, og Importen vil derfor formindskes, men paa den anden Side vil den paa andre Omraader stige, idet den forøgede Omsætning, som Aabningen af Landet fører med sig, ogsaa forøger Befolkningens Købedygtighed og Fornødenheder. Japan tjener som et godt Eksempel herpaa, samtidig med at det har ud- viklet sig som Fabrikland, har Omsætningen med fremmede Lande været i stærk Tiltagende. Pengeforholdene i Kina ere meget indviklede, og man har ikke Rede paa, hvor mange Penge der er i Cirkulation, og som Regel have de ejheller nogen bestemt Værdi. Kina har ikke Guldmøntfod, men Guldet er Maalestok for Omsætningen blandt Forretningsfolk, da Sølvet er underkastet de daglige Fluktuationer. Mexikanske Dollars have i mange Aar været de mest gangbare, og store Masser importeredes, nu mønter Kina sine egne Dollars, det vil sige de forskellige Provinser, da der ikke er nogen Centralmønt. Der skal saaledes være ca. 10 Mønter i Arbejde i Provinserne. Konkurrencen, som herved er opstaaet, da jo omtrent hver Provins slaar sine egne Dollars, har reduceret ikke alene Vægten, men ogsaa Sølvets Finhed, saaledes at disse provinsielle Dollars betragtes med Mistro. I Cirkulation findes foruden den mexikanske og den kinesiske Dollar, der inddeles i 5—10—20 og 50 Cents, andre frem- mede Dollars samt de kinesiske Sycees og Cash. Sycee er ikke ulig en kinesisk Damesko, den indeholder et aktuelt Kvantum af Sølv, varierende fra en Værdi af 1—50 Tael eller mere (se Tael), med paaført Angivelse af Vægten paa kinesisk. For at bestemme Vægten og Sølvets Kvalitet maa Forretningsfolk tilkalde dertil beskikkede Mænd, som ere underkastede haarde Straffe for urigtig Vurdering. Cash er en Mønt af Kobber og Zink, af hvilken der som Regel gaar 1000 paa en Dollar, dette kan dog variere stærkt i Forhold til samme lille Mønts Metalværdi til Sølvet. Mønten har af praktiske Hensyn for at lette Tællingen et firkantet Hul i Midten for at kunne trækkes paa Baand.