Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
122 slutte tæt om Kanalen, da derved Jernet under dem kunde for- brændes; de gjores derfor ca. 2" større i Diameter end Ild- kanalen, lægges ned om denne og nittes dertil, saaledes at der om hver Nitte lægges en Skive imellem Kanal og Ring (Fig. 100). Ringen er samlet af 2 Halvdele for at kunne ind- føres i Kjedlen. Ved Pladernes Samling maa det iagttages, at Længde- sømmene ikke komme i Flugt. Der maa helst kun være 1 Længdesamling i hvert Bælte, og denne maa findes paa den nedre Halvdel. Over Risten maa der ingen Længdesømme findes, og hvis Tværsønnnene over Risten og Ildbroen ere dannede ved at sætte Pladebælterne ind i hinanden, maa den fri Pladerand i Ildkanalen vende bagtil i disse Samlinger, da den ellers let forbrændes og bliver utæt. Undertiden har man brugt Svejs- ning istedetfor Nitning, hvorved Sømmene aldeles undgaaes. Hvorvidt denne Forbindelse er at foretrække for Nitning, beror i høj Grad paa, hvorledes den udføres, thi medens en god Svejsning er næsten ligesaa stærk som den fulde Plade, vil en daarlig Svejsning staa langt tilbage for en almindelig Nitning. \ in kelforbindelser kunne enten dannes ved Vinkeljern, eller saaledes at der ved Ombøjning eller Opdrivning dannes en Krave paa det ene af Stykkerne, og denne nittes da til det andet Stykke. Plane Endeplader blive oftest fæstede ved Vinkel- jern, hvorimod kugleformede Bunde i Reglen forsynes med en cylindrisk Rand til Paanitning. Den fornødne Tæthed i Forbindelserne tilvej eskaffes ved at «steinroe» Kanten af Pladerne. Herved forstaaes en Tiltryk- ning af Pladeranden imod den underliggende Plade; det sker ved et mejsellignende liedskab, som ikke er skarpt, men for- neden ender i en afrundet, noget skraatstillet Flade, som sættes paa Pladeranden og drives ind derimod ved Hammerslag. Paa Steder, hvor det er vanskeligt at komme til, kan Arbejdet lettes ved at tildanne Pladeranden skraat før Sammeiinitiiingeii. Kjedelarmatur. 39. Armatur er et fælles Navn for visse Apparater, som sættes paa den færdig nittede Kjedel eller i umiddelbar For-