Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
125 derfra fuldstændig adskilte Prøvehaner, hvoraf den ene ind- munder 3“ over, den anden 1" under, og den tredie 3" under det normale Vandspejl, og disse Prøvehaner skulle være saa- ledes indrettede, at man kan støde i lige Retning igjen- nem dem. Istedetfor almindelige Haner, der ofte blive utætte og da maa indslibes paany, bruges ogsaa en Slags Ventiler (Fig. 104). Selve Enden af den skrueskaarne Stilk s virker som Ventil ved at præsses ind mod det kegledannede Sæde i Roret. Alan kan støde i lige Retning gjennem dette, naar Stilken skrues helt ud. Vandstandsglas. Fig. 105 viser et saadant. Paa Kjedlen sidde 2 Messingrør med Haner; det ene indmunder over den højeste, det andet under den laveste Vandstand. Mellem begge er sat et Glasror, som ved Pakning bringes til at slutte tæt til dem. Vandstanden i Glasrøret staar selvfølgelig i samme Højde som i Kjedlen og kan observeres. En Mangel ved Vandstandsglasset er, at Korene til Kjedlen kunne forstoppes, og Apparatet viser da falsk. For at sikre sig mod Fejltagelse, udtappes Vandet af Roret gjennen Hanen for- neden, og der undersøges, om Vandet indstiller sig i den samme Højde som for, naar den lukkes. Ere Rorene forstoppede, kunne de renses gjennem de paa Figuren viste Huller, der ellers lukkes med Skruepropper. En anden Aarsag til, at Apparatet kan vise falsk, er Utæthed i den øvre Pakning om Glasroret. Ved Dampens Udstrømning heraf opstaar der nem- lig mindre Damptryk i Roret end i Kjedlen, og Vandstanden i Roret stiger. Endelig er Glasrøret selvfølgelig udsat for at slaaes i Stykker, ligesom det ogsaa kan springe, naar det træffes af en kold Luftstrøm. Vandstandsviser med Svømmer. En saadan virker ved et Legeme, som svømmer paa Vandet i Kjedlen, og hæves og sænkes med Vandstanden. Svømmeren kan være mindre vægt- fyldig end Vandet, saa at den af sig selv svømmer ovenpaa, eller den kan have større Vægtfylde, saa den maa holdes oppe ved en Modvægt. Fig. 106 viser en Svømmer af den første Slags. Uen be- staar af en vandtæt Kobberbeholder, som bæres af en Arm paa