Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

126 den ene Ende af en Axel, der gaar ud gjennem en tætsluttende Stoppebosse i Kjedlens Endeflade og paa den forreste Ende bærer en Viser. Forud for hver Aflæsning maa man forvisse sis om, at Apparatet er i Orden ved at trykke Viseren ud fra dens Ligevægtsstilling og se, om den gaar tilbage til samme Stilling, naar den slippes løs. Sker det ikke, er Apparatet upaalideligt, idet Friktionen i Stoppebøssen er bleven for stor. Ogsaa ved en Utæthed paa Kobberbeholderen bliver selvfølgelig Apparatet ubrugeligt. Fig. 107 viser en Svømmer af den anden Slags. En Sten eller Støbejernsklods er ophængt ved en tynd og glat Metal- traad, der gaar gjennem en Stoppebosse i Kjedlens Overflade og strammes ved en Modvægt. For ikke at klemme Pakningen fastere om Traaden end nødvendig, bruges undertiden en Støbe- jernskugle lagt løst ovenpaa Pakningen og trykkende derpaa med sin Vægt. Traaden gaar da op gjennem et Hul i Kuglen, som Figuren viser. Ogsaa dette Apparats Bevægelighed maa undersoges, før det aflæses. Trykmaalere. Disse kunne enten være saaledes ind- rettede, at Dampens Tryk virker paa en Kviksølvsøjle, hvis Højde ligefrem aflæses, eller at Dampen trykker paa en Fjeder, hvis Formforandring, der tjener til Maal for Trykket, angives af en Viser. Kviksølvt ry kmaalere. Af disse haves forskjellige Slags. Fig. 108 og 109 vise Kviksølvstrykmaalere med aabent Kor. I Fig. 108 er Kviksølvet indesluttet i et bøjet Jernror, hvis ene Gren ved D staar i Forbindelse med Kjedlens Damp- rum. Dampen vil da trykke Kviksølvet ned i denne Gren og bringe det til at stige i den anden; denne Stigen gjøres synlig ved et Jernlod, som svømmer paa Kviksølvet og staar i For- bindelse med en Viser Z, f. Ex. som paa Figuren ved en Snor over en Tridse. Have begge Grene samme Tværsnitsareal, bliver Viserens Vandring halv saa stor som den til Trykforan- dringen svarende Kviksølvsøjles Højde. Herefter kan Bereg- ningen let foretages. Fig. 109 viser en anden Fortn. Dampen trykker paa Over- fladen af Kviksølvet i en Beholder med stort Areal og driver Kviksølvet op i Glasroret G, hvis Areal er saa lille i Forhold