Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

127 til Beholderens, at man kan betragte Kviksolvets Overflade i denne som konstant og altsaa maale Damptrykket (Differens- trykket) ligefrem ved Højden af Kviksølvsøjlen i G. Skalaen bliver følgelig dobbelt saa lang som i forrige Tilfælde. Begge de nævnte Trykmaalere ere paalidelige, men ved høje Spændinger blive de ubekvemme paa Grund af Rorenes og Skalaernes store Længde. Man har derfor brugt andre Former, f. Ex. Fig. 108«, hvor Røret er bojet til flere indbyrdes forbundne Bugter. I alle Grenene er der forneden Kviksølv, foroven Vand; ved d indledes Damp, ved a er Røret aabent mod Atmosfæren. Kviksølvet vil da under Damptrykkets Virk- ning synke et Stykke, x, i hveranden Gren og stige ligesaa meget i de øvrige. Er der 2n Grene og tages foreløbig ikke Hensyn til Van- dets Vægt, faaes Damptrykket = 2nx. Herimod virker der imidlertid n Vandsøjler af Højde 2x, hvilket svarer til en TI <2? Kviksolvsøjlo af Højde 75—, altsaa hele Trykket i Kviksølvsøjle 13.6 = 2 n x 1 1 13.6 — 2nx 12.6 13.6 = 1.85næ, altsaa Børenes og Skalaens Længde meget ringere end ved de ovenfor omtalte Trykmaalere. Figuren viser en lille Hætte over Kørets frie Ende, samt en Skaal deromkring; herved tilsigtes at hindre Spild af Kvik- selv, Hvis dette ved pludselig at underkastes Damptryk vilde sprøjte ud af Enden paa Røret. Kviksolvtrykinaalere med lukket Glasrør kunne indrettes som Fig. 109, kun med den Forskjel, at Glasrøret G er lukket oventil, saa at der er indespærret en vis Luftmængde deri ovenover Kviksølvet. Damptrykket virker i Beholderen og bringer Kviksølvet til at stige i Røret og sammentrykte Luften; dennes Volumen kan selvfølgelig aldrig reduceres til 0, og der kan altsaa maales et ligesaa stort Tryk, det skal være. Lad Rørets Højde over Kviksølvets Overflade være h og sæt, at dette Stykke af Reret udfyldes fuldstændig af Luften, naar denne har Atmosfærens Tryk. Naar da Kviksølvet stiger til