Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

128 Højden Z^, vil Luften være underkastet et Tryk bestemt ved en Kviksølvsøjle af Højde bh h — hx ’ hvor b er den Kviksølvsøjle, der maaler Atmosfærens Tryk. Dampens Tryk skal desforuden bære Kviksølvsøjlen åx, saa at det hele Damptryk maalt i Kviksølvsøjle, er En Ulempe ved disse Trykmaalere er, at Inddelingerne for lige Trykdifferenser falde desto tættere paa hinanden, og Aflæsningen saaledes bliver desto unøjagtigere, jo starre Trykket er. Desuden har Temperaturen stor Indflydelse, og endelig blive de med Tiden upaalidelige, idet der trænger Vanddampe |langs Væggene op i Glasroret og blande sig med den i Køret værende Luft. De vise da falsk, skjondt de til- syneladende ere i Orden. De bruges ikke meget. Fjedertrykm aalere eller Metaltrykmaalere for- færdiges væsentligst efter 2 forskjellige Principer. 1 Bourdons Trykmaaler, Fig. 110« og 1106, bestaar Fjedren af et bojet Rør, r, med elliptisk Tværsnit og den store Axe vinkelret paa Figurens Plan. Indvendig fra paa- virkes det af Damptrykket. Dette Tryk vil virke til at nærme Rorets Tværsnitsform til Cirklen, altsaa forege den lille Axe, hvilket atter medfører, at Børet retter sig noget ud, og det er denne sidste Formforandring, der bruges som Maal for Trykket. Roret kan være fæstet i den ene Ende, medens den anden er fri og forsynet med en Viser; det er da sædvanlig krummet efter en Skruelinie med ringe Stigning og indeholder mere end 1 Skruegang, for at Formforandringen kan blive desto større (Fig. 110«). Det kan ogsaa være krummet efter en Cir- kelbue paa lidt mindre end 360° og fastholdt paa Midten, medens Endernes Bevægelser overføres ved en Vægtstangs- og Tandhjulsforbindelse til en Viser, som angiver Formforandringen betydelig forstørret (Fig. 110&).