Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
129 Schæffer og Budenbergs Trykmaaler har Indret- ningen Fig. 111. Dampen virker paa en cirkelrund, bølget Staalplade s, som derved spændes opad, og en Stang, som udgaar fra dens Midte, bevæger en Tandbue og derved Viseren. Om alle Fjedertrykmaalere gjælder det, at de saa vidt mulig maa beskyttes mod Varmens Indflydelse, og navnlig maa den varme Damp ikke komme i umiddelbar Berøring med Fjedren. Derfor sættes de saavidt mulig ikke umiddelbart paa Kjedlen, men hellere paa Murværket eller paa Væggen ved Siden af, og Røret, som fores dertil, bør i alle Tilfælde have en Vandlaas, f. Ex. en U-formig Bugt nedad. 1 denne fortætter der sig Vand, der virker som et Mellemled mellem Dampen og Fjedren, og hvis Temperatur er langt ringere end Dampens, medens selvfølgelig Trykket er det samme. Ikke desto mindre ville alle Trykmaalere med Tiden blive urigtige, idet Fjedren slappes, og de vise da for højt. Skalaens Inddeling kan naturligvis kun ske ved Sammenligning med en Kviksølvtrykmaaler eller en anden Fjedertrykmaaler, der selv er justeret efter en Kviksølvtrykmaaler. I Danmark er det paabudt, at Kjedlens Trykmaaler skal kontrolleres, hvergang Kjedlen af Synsmændene underkastes en Trykprøve (se Pag. 142). 41. Sikkerhedsapparater. Disse kunne være be- stemte dels til at forebygge, at Spændingen voxer ud over en vis Grændse og dels til at hindre Vandspejlet i at synke under en vis Grændse. Sikkerhedsventilen hører til den første Slags Appa- rater. Det er en belastet Ventil, som aabner sig udad, naar Dampens Tryk bliver saa stort, at det kan overvinde Ventilens Belastning. Oftest belastes Ventilen ved Vægte, sjældnere ved spændte Fjedre. I begge Tilfælde siges Belastningen at være direkte, naar Vægten eller Fjedren trykker umiddelbart paa Ventilen, indirekte, naar den virker paa en Vægtstang. Fig. 112 viser 2 Ventiler med direkte Vægtbelastning. Ventilen v styres i sin Bevægelse forneden, under Anlægsfladen, og foroven, i Dækslet. Vægten P er cylindrisk, gjennemboret og anbragt omkring den ovre Styrestang. Axien A med de 9