Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
154 Glidere med retliniet Bevægelse, eller Glidere med omdrejende Bevægelse. 2) Ventiler, der bevæges vinkelret paa Fladen, hvori Næse- boret findes, saaledes at de kun i lukket Tilstand berøre denne Flade, men fjernes derfra, naar de aabnes. Glidere med retliniet Bevægelse ere dels korte Glidere eller Skuffeglidere og dels lange Glidere, D-Glid ere eller Rør glidere. Skuffeglideren i sin simpleste Skikkelse ses i Fig. 131, og n2 ere Næseborene, n3 Afstromningsaabningen for Spildedampen. Fladen, hvori de udmunde, kaldes G li de r- spejlet. k er Glider kassen, hvori Damprøret indmunder. Selve Glideren har Form som en Skuffe eller Kasse, men med fremspringende Kande, Lapper, der ere saa brede, at de rigelig kunne dække et Næsebor. Spejlet, saavelsom den imod samme vendende Flade af Glideren er nøjagtig afrettet og planslebet. Gliderens Længde er saa stor, at i dens Midtstilling (III) dække Lapperne begge Næseborene samtidig. Det Stykke, i, som Lappen da paa Grund af sin større Brede dækker indenfor Næseboret, kaldes den indre Dækning; paa lignende Maade er Stykket e den ydre Dækning. Glideren bevæges ved Gliderstangen, der gaar damp- tæt op gjennem en Stoppebesse i Gliderkassens Laag. Eftersom Glideren indtager Stillingen 1 eller II, vil der være Dampind- strømning forneden eller foroven i Cylindren. Maaden, hvorpaa Glideren bevæges, skal senere omtales, i Almindelighed sker Bevægelsen kontinuerlig men med variabel Hastighed, og navnlig er Hastigheden størst i Midtstillingen og aftager til Nul i Yderstillingerne. Gliderens Stilling i Forhold til Dampstemplet er saaledes, at der lidt før Begyndelsen af hvert Stempelslag aabnes Ad- gang for Dampen til det tilsvarende Næsebor. I det Øjeblik, da Stempelslaget begynder, maa Glideren altsaa ikke staa i sin Midtstilling men være gaaet et Stykke forbi. Dette For- spring maa være lig den ydre Dækning plus et lille Stykke. Virkningen, som foregaar bag Stemplet (altsaa paa Over- siden, naar Stemplet gaar nedad, paa Undersiden, naar det gaar opad), vil da være følgende: