Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
Glidere med retliniet Bevægelse, eller
Glidere med omdrejende Bevægelse.
2) Ventiler, der bevæges vinkelret paa Fladen, hvori Næse-
boret findes, saaledes at de kun i lukket Tilstand berøre
denne Flade, men fjernes derfra, naar de aabnes.
Glidere med retliniet Bevægelse ere dels korte
Glidere eller Skuffeglidere og dels lange Glidere,
D-Glid ere eller Rør glidere.
Skuffeglideren i sin simpleste Skikkelse ses i Fig. 131,
og n2 ere Næseborene, n3 Afstromningsaabningen for
Spildedampen. Fladen, hvori de udmunde, kaldes G li de r-
spejlet. k er Glider kassen, hvori Damprøret indmunder.
Selve Glideren har Form som en Skuffe eller Kasse, men med
fremspringende Kande, Lapper, der ere saa brede, at de rigelig
kunne dække et Næsebor. Spejlet, saavelsom den imod samme
vendende Flade af Glideren er nøjagtig afrettet og planslebet.
Gliderens Længde er saa stor, at i dens Midtstilling (III)
dække Lapperne begge Næseborene samtidig. Det Stykke, i,
som Lappen da paa Grund af sin større Brede dækker indenfor
Næseboret, kaldes den indre Dækning; paa lignende Maade
er Stykket e den ydre Dækning.
Glideren bevæges ved Gliderstangen, der gaar damp-
tæt op gjennem en Stoppebesse i Gliderkassens Laag. Eftersom
Glideren indtager Stillingen 1 eller II, vil der være Dampind-
strømning forneden eller foroven i Cylindren. Maaden, hvorpaa
Glideren bevæges, skal senere omtales, i Almindelighed sker
Bevægelsen kontinuerlig men med variabel Hastighed, og
navnlig er Hastigheden størst i Midtstillingen og aftager til
Nul i Yderstillingerne.
Gliderens Stilling i Forhold til Dampstemplet er saaledes,
at der lidt før Begyndelsen af hvert Stempelslag aabnes Ad-
gang for Dampen til det tilsvarende Næsebor. I det Øjeblik,
da Stempelslaget begynder, maa Glideren altsaa ikke staa i
sin Midtstilling men være gaaet et Stykke forbi. Dette For-
spring maa være lig den ydre Dækning plus et lille Stykke.
Virkningen, som foregaar bag Stemplet (altsaa paa Over-
siden, naar Stemplet gaar nedad, paa Undersiden, naar det
gaar opad), vil da være følgende: