Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153
Fig. 130 viser Ramsbottoms Stempel. Stemplet bestaar
af et enkelt Stykke, hvis cylindriske Flade er forsynet med et
Antal af 3 å 5 inddrejede Riller (paa Figuren 3). I disse
ligger Pakningen, som bestaar af Ringe af Støbejern, Smede-
jern eller Staal, sjeldnere Bronce. De ere opskaarne og i
Besiddelse af nogen Fjederkraft. De udvides saa meget, at
de kunne bringes ind paa deres Plads. Spalten lader man
her være aaben, og Damp kan altsaa slippe derigjennem, men
Spalten er kun smal, og den Damp, som er strømmet igjen-
nem den ene King, mister desuden største Delen af sin
Hastighed i det videre Rum mellem Ringene; den skal da
paany sættes i Bevægelse for at slippe igjennem den næste
Spalte og saa fremdeles, saa at der i Virkeligheden kun spildes
meget lidt Damp ad denne Vej.
Formen af Stempellegemet selv vil fremgaa af Figurerne
126—130. Da det afvexlende skal standses og sættes igang,
maa det være saa let som mulig. Det gjøres derfor i Reglen
hult, men denne Hulhed maa være fuldstændig aflukket, fordi
den ellers vilde virke som skadeligt Ku in.
Stempelstangen kan paa flere Maader fæstes til Stemplet,
enten ved en Kile eller en Mottrik. Figurerne vise et Par
Exempler derpaa. I liggende Cylindre lader man gjerne
Stempelstangen forlænge sig til begge Sider af Stemplet og
støttes i Stoppebøsser saavel i Bunden som i Dækslet af
Cylindren.
I) am pstyreapp arate t.
50. Dampstyreapparatet eller Dampstyringen ind-
rettes paa mange Maader, men i hvert enkelt Tilfælde kan
der skjælnes mellem den indre og den ydre Styring: den
første er den eller de Maskindele, som direkte aabne eller
lukke for Dampvejene; den sidste er den Mekanisme, hvorved
Bevægelsen overføres til den indre Styring.
Den indre Styring vil i de fleste Tilfælde kunne hen-
føres til en af følgende Hovedformer:
1) Glidere, der bevæges glidende hen over den Flade,
hvori Næseborene findes. De kunne atter være: