Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
Fig. 127 viser et Stempel, hvis Pakning dannes af 2 over
hinanden liggende Støbejerns Ringe, som spændes udad saavel
ved deres egen Fjederkraft som ved Trykket fra 2 lignende
Ringe indenfor dem. Alle 4 Ringe ere sammenslebne, saa at
de slutte tæt imod hinanden; deres Tykkelse varierer, og paa
det tyndeste Sted ere de opskaarne. Fjeder kraften have de
faaet ved at overhamres paa deres konkave Flade, før de bleve
drejede færdige og sammenslebne, saa at de ved at opskæres
stræbe at rette sig mere ud. De kunne ogsaa dannes som
omtalt nedenfor ved Fig. 129. For at ikke den Spalte, som
fremkommer, hvor de ere opskaarne, skal lade Damp slippe
igjennem, lægges de saaledes, at intetsteds 2 af Spalterne
komme sammen. De inderste Ringe kunne forfærdiges af
Staal; derved blive de bedre og mere holdbare Fjedre.
Fig. 128 viser et Stempel med 2 opskaarne Støbejerns
Ringe, som præsses ud ved Staalfjedre, der virke paa Kiler
og kunne spændes ved Skruer og Møttrikker. Ogsaa her maa
Ringene slutte tæt imod hinanden, og Spalterne være forsatte
for hinanden. Ringenes Tykkelse er mindst, hvor de ere op-
skaarne, størst paa det diametralt modsatte Sted. Kilerne
bør være af nogenlunde blødt Metal, for at de ikke skulle ridse
Cylindren, naar de ved Ringenes Slid komme i Berøring dermed.
Fig. 129 viser et Stempel med kun 1 Ring; dens Tykkelse
varierer, paa det tyndeste Sted er den opskaaren, og ved 3
(eller flere) Staalfjedre, som kunne spændes ved Skruer, præsses
den imod Cylindren. Tætheden opnaaes ved at give Ringens
Gjennemskæring Formen Fig. 129a eller 129&, hvor den op-
skaarne Rings Ender passe ind i hinanden, eller Formen 129c,
hvor en løs Tunge er indlagt. Paa Ringens Inderside dækkes
Samlingen af et Stykke Plade, som slutter tæt til Ringen og
er fastgjort til den ene Ende deraf, medens det holdes ind
imod den anden ved Skruer gjennem langagtige Huller i
Pladen, saa at Ringen ikke hindres i at aabne sig, eftersom
den slides.
Ringen selv meddeles der nogen Fjederkraft ved fra først
af at gjøre den større, opskære den, tildanne Enderne ved
Borttagelse af Materiale, og derpaa præsse den sammen. Den
maa da endnu afdrejes for igjen at blive fuldstændig cirkelrund.