Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
152 Fig. 127 viser et Stempel, hvis Pakning dannes af 2 over hinanden liggende Støbejerns Ringe, som spændes udad saavel ved deres egen Fjederkraft som ved Trykket fra 2 lignende Ringe indenfor dem. Alle 4 Ringe ere sammenslebne, saa at de slutte tæt imod hinanden; deres Tykkelse varierer, og paa det tyndeste Sted ere de opskaarne. Fjeder kraften have de faaet ved at overhamres paa deres konkave Flade, før de bleve drejede færdige og sammenslebne, saa at de ved at opskæres stræbe at rette sig mere ud. De kunne ogsaa dannes som omtalt nedenfor ved Fig. 129. For at ikke den Spalte, som fremkommer, hvor de ere opskaarne, skal lade Damp slippe igjennem, lægges de saaledes, at intetsteds 2 af Spalterne komme sammen. De inderste Ringe kunne forfærdiges af Staal; derved blive de bedre og mere holdbare Fjedre. Fig. 128 viser et Stempel med 2 opskaarne Støbejerns Ringe, som præsses ud ved Staalfjedre, der virke paa Kiler og kunne spændes ved Skruer og Møttrikker. Ogsaa her maa Ringene slutte tæt imod hinanden, og Spalterne være forsatte for hinanden. Ringenes Tykkelse er mindst, hvor de ere op- skaarne, størst paa det diametralt modsatte Sted. Kilerne bør være af nogenlunde blødt Metal, for at de ikke skulle ridse Cylindren, naar de ved Ringenes Slid komme i Berøring dermed. Fig. 129 viser et Stempel med kun 1 Ring; dens Tykkelse varierer, paa det tyndeste Sted er den opskaaren, og ved 3 (eller flere) Staalfjedre, som kunne spændes ved Skruer, præsses den imod Cylindren. Tætheden opnaaes ved at give Ringens Gjennemskæring Formen Fig. 129a eller 129&, hvor den op- skaarne Rings Ender passe ind i hinanden, eller Formen 129c, hvor en løs Tunge er indlagt. Paa Ringens Inderside dækkes Samlingen af et Stykke Plade, som slutter tæt til Ringen og er fastgjort til den ene Ende deraf, medens det holdes ind imod den anden ved Skruer gjennem langagtige Huller i Pladen, saa at Ringen ikke hindres i at aabne sig, eftersom den slides. Ringen selv meddeles der nogen Fjederkraft ved fra først af at gjøre den større, opskære den, tildanne Enderne ved Borttagelse af Materiale, og derpaa præsse den sammen. Den maa da endnu afdrejes for igjen at blive fuldstændig cirkelrund.