Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
165
Hvor det gjælder om en økonomisk Benyttelse af Dampen,
f. Ex. ved Skibsmaskiner, bruges derfor kun de 2 Yderstillinger
af Coulissen, og Afspærringen tilvejebringes ved en særlig
Expansionsglider.
ønskes der Bevægelse efter en anden Lov end den, som
Cirkelexcentriken betinger, da bruges der andre Former af
Excentriker.
Fig. 149 viser Hornblowers Buetrekant, der sæd-
vanlig bruges i Forbindelse med Hicks Glider. Paa Axlen
sidder koncentrisk en Skive, og paa denne en fremspringende
Del begrændset af 3 Cirkelbuer, hver paa 60°. Centrene falde
da i Toppunkterne. Det ene Toppunkt ligger i Axlens Midt-
linie. Denne Trekant omsluttes af en Ramme, hvis 2 parallele
Sider a og b ligge i en indbyrdes Afstand = Radius i Bue-
trekantens Sider.
Denne Kamme vil ved Axlens Omdrejning blive bevæget
op og ned et Stykke lig denne Radius, men saaledes, at i
hver af dens Yderstillinger bliver den staaende ganske stille,
medens Axlen drejer sig 60°, og paa Overgangen fra den ene
af disse Stillinger til den anden bevæger den sig ret hurtig.
Aabning og Lukning sker derved mere pludselig, end naar en
almindelig Cirkelexcentrik bruges.
Bevægelsen af Drejegliderne paa Corliss Maskine kan
indrettes paa flere Maader; Fig. 150 viser et Exempel paa,
hvorledes de i Fig. 141 viste Glidere kunne bevæges.
De 4 Glideres Axler ere a, b, c og d. De bære hver en
Arm, der igjen er forbundet med en af de 4 Stænger Sa Sb
Sc Sd, som udgaa fra Skiven 8. Denne Skive bevæges ved
Excentrikstangen ø, saa at den vugger frem og tilbage om sin
Midtertap, og derved sættes atter Gliderne i Bevægelse. Af-
strømningsgliderne bevæges uafbrudt paa denne Maade, hvor-
imod Indstrømningsgliderne, der i Afspærringsøjeblikket skulle
lukke pludselig, kunne udløses derved, at Stangen (henholdsvis
Sa eller 86) slipper Armen paa den tilhørende Glideraxel.
Fig. 151 viser i større Maalestok, hvorledes dette kan ske.
Stangen har en Hage, der griber ind paa en tilsvarende Hage
paa Armen, medens Fjedren f trykker Hagerne imod hinanden og
hindrer dem i at glippe af i Utide. Udløsningen foregaar ved