Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
165 Hvor det gjælder om en økonomisk Benyttelse af Dampen, f. Ex. ved Skibsmaskiner, bruges derfor kun de 2 Yderstillinger af Coulissen, og Afspærringen tilvejebringes ved en særlig Expansionsglider. ønskes der Bevægelse efter en anden Lov end den, som Cirkelexcentriken betinger, da bruges der andre Former af Excentriker. Fig. 149 viser Hornblowers Buetrekant, der sæd- vanlig bruges i Forbindelse med Hicks Glider. Paa Axlen sidder koncentrisk en Skive, og paa denne en fremspringende Del begrændset af 3 Cirkelbuer, hver paa 60°. Centrene falde da i Toppunkterne. Det ene Toppunkt ligger i Axlens Midt- linie. Denne Trekant omsluttes af en Ramme, hvis 2 parallele Sider a og b ligge i en indbyrdes Afstand = Radius i Bue- trekantens Sider. Denne Kamme vil ved Axlens Omdrejning blive bevæget op og ned et Stykke lig denne Radius, men saaledes, at i hver af dens Yderstillinger bliver den staaende ganske stille, medens Axlen drejer sig 60°, og paa Overgangen fra den ene af disse Stillinger til den anden bevæger den sig ret hurtig. Aabning og Lukning sker derved mere pludselig, end naar en almindelig Cirkelexcentrik bruges. Bevægelsen af Drejegliderne paa Corliss Maskine kan indrettes paa flere Maader; Fig. 150 viser et Exempel paa, hvorledes de i Fig. 141 viste Glidere kunne bevæges. De 4 Glideres Axler ere a, b, c og d. De bære hver en Arm, der igjen er forbundet med en af de 4 Stænger Sa Sb Sc Sd, som udgaa fra Skiven 8. Denne Skive bevæges ved Excentrikstangen ø, saa at den vugger frem og tilbage om sin Midtertap, og derved sættes atter Gliderne i Bevægelse. Af- strømningsgliderne bevæges uafbrudt paa denne Maade, hvor- imod Indstrømningsgliderne, der i Afspærringsøjeblikket skulle lukke pludselig, kunne udløses derved, at Stangen (henholdsvis Sa eller 86) slipper Armen paa den tilhørende Glideraxel. Fig. 151 viser i større Maalestok, hvorledes dette kan ske. Stangen har en Hage, der griber ind paa en tilsvarende Hage paa Armen, medens Fjedren f trykker Hagerne imod hinanden og hindrer dem i at glippe af i Utide. Udløsningen foregaar ved