Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
175 hvorfra en Stang d gaar ned til Krydshovedet. Hertil er føjet Stængerne å, i og k, der i Sammenstødspunkterne ere forbundne med Led, og den ene Ende af k er forbundet med et fast Punkt P ved et Led. Dette Parallelogram er foruden i Midtstillingen tegnet i de 2 Yderstillinger af Balancen. I hver af disse Stillinger er Parallelogrammets Form bestemt ved, at Leddet mellem d og h skal ligge paa den rette Linie AB, der halverer Pilen til den Bue, som Punktet F beskriver. Leddet mellem h og i kom- mer derved til at indtage 3 Stillinger, der ikke kunne ligge i en ret Linie. Tænkes nu en kontinuerlig Overgang fra den ene Balancestilling til den anden, saaledes at Krydshovedet føres paa den rette Linie AB, vil Leddet mellem li og i be- skrive en Kurve, hvorpaa de 3 omhandlede Stillinger ligge, og denne Kurve vil med stor Tilnærmelse kunne betragtes som en Cirkelbue. Naar du omvendt dette Led tvinges til at beskrive Cirkelbuen, vil Krydshovedet derved tvinges til at bevæge sig saaledes, at det kun afviger meget lidt fra den rette Linie A B. Det gjælder altsaa kun om at finde Centrum for en Cirkelbue gjennem de 3 optegnede Stillinger af Leddet mellem h og i og bruge dette Centrum som fast Omdrejnings- punkt for Stangenk. For at Afvigelsen fra den rette Linie AB kan blive saa lille, at den ikke skader, maa Balancens Sving- ningsvinkel være lille, navnlig maa Balancens halve Længde være mindst 1| Gange Stempelslaget. Foruden Leddet ved Krydshovedet mellem d og h vil der ogsaa være et andet Punkt i Parallelogrammet, som tilnær- melsesvis beskriver en ret Linie. Trækkes nemlig fra Kryds- hovedet en Linie til Balancens Midtpunkt, vil denne Linie ses at skære Stangen i i samme Punkt, hvorledes end Parallelo- grammet er stillet, og naar Parallelogrammet bevæges, vil M dette Punkt beskrive en Kurve ligedannet i Forholdet med den, som Krydshovedet beskriver, altsaa ogsaa tilnærmel- sesvis en ret Linie. Dette Punkt bruges derfor i Reglen til Ophængningspunkt for Luftpumpestangen. Er Fx Midtpunktet af FM, hvad der ofte bruges, bliver Luftpumpestemplets Vandring halv saa stor som Dampstemplets.