Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
176 Plej Is ta ngen er en Stang, som ved Led er forbundet med Krydshovedet eller Balancen og med Krumtappen. Den er oftest af Smedejern, kun ved langsomt gaaende Maskiner (navnlig Balancemaskiner) af Støbejern. Krumtappen og Hovedaxlen. Krumtappen er en enarmet Vægtstang, der sidder paa Hovedaxlen. Oftest udgjør den et Stykke for sig (Fig. 160) forfærdiget af Smedejern eller Støbejern, fæstet paa Enden af den cylindriske Hovedaxel og forsynet med en Tap, Krumtappinden eller Vorte- tappen, hvorom Plejlstangen griber. En anden Form er Krumtapbugten (Fig. 161), som dannes ved, at selve Hovedaxlens Form forandres. Hovedaxlen kan her fortsættes til begge Sider af Plejlstangens Angrebs- punkt, hvilket ikke var Tilfældet ved den lose Krumtap. Lige- ledes kan man ved at anbringe flere Krumtapbugter bringe flere Cylindre til at virke paa samme Hovedaxel. Hovedaxlens Materiale er altid. Smedejern (eller Staal). Eeguleri n gsappa rater. 54. De vigtigste af disse ere Svinghjulet og Centri- fugalregulatoren, der bruges til Maskiner med omdrejende Axel, samt Katarakten, der finder Anvendelse, hvor ingen Omdrejningsbevægelse haves. Den nærmere Beregning af disse Dele skal først meddeles i Maskinlærens 2den Del; her skal kun deres væsentligste Indretning og Hovedprincipet for deres Virkning omtales. Svinghjulet er et Hjul med en betydelig Radius og en svær Hjulring, som altsaa indeholder en betydelig Masse. Det sidder paa Hovedaxlen og deltager i dennes Omdrejning, hvorved Hjulringen paa Grund af den store Radius bevæger sig med en betydelig Hastighed. Ved denne Hastighed i Forbindelse med den store Masse kommer Hjulringen til at indeholde en betydelig Del Arbejde i Skikkelse af levende Kraft. Hjulets Virkning bliver nu følgende: Er Kraften større end Modstanden, medens en vis Vej gjennemlobes, saa at der altsaa udvikles mere Arbejde, end der forbruges, saa vil nødvendigvis Maskineriet faa en tilsvarende Forøgelse i levende Kraft, men da Svinghjulet vil kunne