Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

9 CxC2Pdx, og naar Rullen antages at følge fuldstændigt med ved Friktionen mod Skiven, vil der paa dens Omkreds gjennem- Løbes samme Vej = Cx C2 Pdx. Hvis altsaa Apparatet føres den endelige Vej x fremad, vil der udvikles Arbejdet nX J = \Pdx, Jo medens der paa Rullens Omkreds gjennemlobes en Vej = Cx cÅPdx = Cx C2 J VO og dens Antal Omdrejninger O, naar Radius kaldes r, bliver O = . a eller A = . O, hvoraf ses, at Arbejdet er proportional med Rullens Antal Omdrejninger, der kan aflæses pan et Tælleapparat, som staar . C C i Forbindelse med Rullens Axel. Den konstante Størrelse —- 2mr lader sig engang for alle beregne. Et saadant Apparats Angivelser ere dog kun paalidelige, naar Bevægelsen er meget regelmæssig, thi foruden at Kjøre- - hjulet, hvorfra Bevægelsen overføres til Skiven J, afog til kan slæbe paa Jorden uden at rulle, kan det let ske, at Rullen ikke tages fuldstændigt med ved Friktionen, og her kan den ind- komne Fejl ikke kontrolleres eller rettes ved Eftermaaling i Marken saaledes, som naar Diagrammet benyttes. Til Forsøg over Vogne, Agerbrugsmaskiner o. desl. egner det sig neppe. 7. Dynamometre til Maaling af Arbejdet, som en Omdrejningsbevægelse fører, kunne inddeles i 2 Klasser: a) Dynamometre, som indskydes mellem Kraft- og Arbejds- maskine saaledes, at de modtage Arbejdet fra Kraftmaskinen og over fore det til Arbejdsmaskinen. Arbejdet bestemmes ved at maale Trykket og Hastigheden paa et bestemt Sted i Dynamometret. b) Dynamometre, som modtage Arbejdet fra Kraftmaskinen og konsumere det derved, at der «bræmses», d. v. s. der op- vækkes en Friktionsmodstand af tilstrækkelig Størrelse. Ar- bejdet bestemmes ved at maale denne Friktionsmodstand og den Vej, som den gjennemlober. Ved Anvendelse af denne