Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

191 For Koefficienten y kan ifølge Morin tages: Antal Hestes Kraft. Koefficienten rj for Maskiner i fortrinlig Stand. sædvanlig Stand. 4-8 0.33 0.30 10—20 0.42 0.35 20-30 0.47 0.38 30-40 0.49 0.39 40—50 0.57 0.46 50-60 0.62 0.50 60-70 0.66 0.53 70—100 0.76 0.61 At Koefficienten i de fleste Tilfælde er saa ringe, hid- rører væsentlig derfra, at Spændingen, hvormed Dampen virker i Cylindren, er betydelig ringere end Kjedelspændingen, ikke blot paa Grund af det uundgaaelige Tab, som skyldes Led- ningsmodstandene, men ogsaa fordi man forsætlig frembringer en større Spændingsformindskelse, eller med andre Ord, fordi Maskinens Størrelse gjøres saa rigelig, at den kan overvinde sin sædvanlige Modstand med en ringere Spænding end den, der haves i Kjedlen, og under den daglige Gang arbejdes der saa med kun delvis aabnet Drovlklap og Dampventil. Maskinen vil derfor være i Stand til, naar Modstanden afpasses paa rette Maade, at kunne udvikle mere Arbejde, præstere en større Arbejdsudvikling end den, hvorefter den benævnes. En saakaldet 20 Hestes Maskine vil saaledes i Almindelighed kunne bringes til at udvikle f. Ex. 25 Hestes Kraft eller mere, men jo nærmere man kommer til Maskinens absolut største Arbejdsudvikling, desto vanskeligere vil det være at holde den regelmæssige Gang vedlige, navnlig naar Modstanden er noget uregelmæssig. Ved Skibsmaskiner angives ofte Maskinens Størrelse efter dens nominelle Hestekraft; denne udtrykkes da altid ved et meget lavere Tal end den indicerede Hestekraft, der f. Ex. godt kan være 3 Gange saa stor. Begrebet nominel Hestekraft