Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
Ind- og Udledelse af Luft, Gas og Forbrændingsprodukter
sker ved Glidere.
Cylindren maa omgives af Vand, som cirkulerer mellem
dens dobbelte Vægge.
Maskinen er vanskelig at holde i Orden og desuden meget
uøkonomisk (der angives et Forbrug af næsten 3 Kubikmeter
Gas i Timen pr. Hestekraft), thi den ved Explosionen frem-
bragte Spænding, som burde benyttes saaledes, at den først
aftog efterhaanden, som Forbrændingsprodukterne expanderede
og afgav Arbejde til Stemplet, tabes for største Delen ved
Afkjøling, og det tilsvarende Arbejde gaar tabt. For
at undgaa dette Tab maatte Stemplet gaa saa hurtig, at der
ikke blev Tid til Afkjøling, før Slaget var forbi; men det kaw ikke
ske ved Lenoirs Maskine. Den har nu kun historisk Interesse.
Ottos atmosfæriske Gasmotor, der har staaende
Cylinder, undgaar denne Fejl derved, at Stemplet med samt
Stempelstangen under Opgangen er udløst fra Axlen og kan
slynges op ved Explosionen af en Gasblanding derunder med
saa stor Hastighed, som denne er istand til at meddele det.
Paa Grund af denne Hastighed vil Stemplet ikke strax standse,
naar Overskuddet af Tryk paa dets Underside er forbi, men
gaa videre, saa at der opstaar luftfortyndet Rum derunder,
hvorefter den ydre Lufts Tryk paa Oversiden virker i Forening
med Stemplets Egenvægt til at standse det og bringe det til
at gaa ned igjen. Saasnart Nedgangen begynder, forbindes
Stemplet atter med Axlen og virker drivende paa denne under
hele Nedgangen paa Grund af Atmosfærens Tryk paa Over-
siden, samt Egenvægten.
Fig. 187 fremstiller skematisk denne Maskine. C er den
lodretstaaende foroven aabne Cylinder, hvorover Axlen H
ligger. 8 er Stemplet, s Stempelstangen, der er en Tandstang
indgribende i Tandhjulet T, som er koblet til Axlen paa saa-
dan Maade, at det tager Axlen med ved at drejes i Pilens
Retning, men ikke naar det drejes i den modsatte. I den
Tid, da Axlen ikke drives af Stemplet, er det den i Sving-
hjulet indeholdte levende Kraft, der driver den.
Ind- og Udledelsen af Luft og Gas sker ved en Glider
forneden paa Cylindren.
14