Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

Forfatter: S.C. Borch

År: 1890

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgavve

Sider: 284

UDK: TB Gl. 621.0 Bor

Med 9 litograferede tavler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 327 Forrige Næste
212 en saa betydelig Forøgelse i den udviklede Arbejdsmængde i Sammenligning med, hvad den samme Gasmængde uden Kom- pression kunde udvikle, at det langt opvejer det ved Kom- pressionen forbrugte Arbejde, hvad en Beregning efter den mekaniske Varmetheori kan godtgjore, og hvad Erfaringen ogsaa noksom har vist. De øvrige nyere Gasmaskiner ere alle mere eller mindre konstruerede med Ottos Motor som Udgangspunkt, om end med mange tildels indgribende Forandringer. Kom- pressionen gjenfindes næsten ved dem alle. Firetakts- prinsip et benyttes meget, men da man derved kun faar Explosion for hver anden Omdrejning, har man, hvor der særlig lægges Vægt paa en regelmæssig Gang, f. Ex. til Drift af elektriske Lysmaskiner, ladet 2 Cylindre virke paa samme Axel. I andre Tilfælde har man opnaaet at faa Explosion for hver Omdrejning ved at lade en særlig Pumpe besorge Kompressionen eller ved at lukke den mod Axlen ven- dende Ende af Cylindren og benytte denne Side af Stemplet til Indsugning og Komprimering. En ejendommelig Maade at overføre Bevægelsen paa er anvendt ved Atkinsons Maskine for at opnaa Explosion for hver Omdrejning, uagtet der kun bruges en enkelt, aaben Cylinder med Firetaktsvirkning. Fig. 189 fremstiller denne Maskines Hoveddele skematisk i 4 forskjellige Stillinger, sva- rende til 1 Omdrejning af Hovedaxlen A. C er Cylindren, S Stemplet, hvorfra udgaar Forbindelsesstangen F, der ved Tappen f\ er leddet forbundet med en anden Forbindelsesstang F\, som dels er forbundet med Krumtappen K paa Hoved- axlen A og dels ved Tappen /2 med en anden Krumtap der er drejelig om et fast Punkt. Kx er længere end K, derfor vil Kx kun svinge i en Bue frem og tilbage, medens K roterer. Bevægelsen af K sker i Pilens Retning. Man vil nu let se, hvorledes Virkningen er under 1 Omdrejning: Stilling I: Stemplet er saa langt i Bund som muligt, Forbrændingspro- dukterne helt uddrevne. Stilling II: Stemplet har fuldført Slaget udad og indsuget Blanding. Stilling 111: Stemplet har fuldfort Slaget indad og komprimeret Blandingen, dog er det ikke helt i Bund saaledes som i Stilling I, fordi