Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
212
en saa betydelig Forøgelse i den udviklede Arbejdsmængde i
Sammenligning med, hvad den samme Gasmængde uden Kom-
pression kunde udvikle, at det langt opvejer det ved Kom-
pressionen forbrugte Arbejde, hvad en Beregning efter den
mekaniske Varmetheori kan godtgjore, og hvad Erfaringen
ogsaa noksom har vist.
De øvrige nyere Gasmaskiner ere alle mere eller
mindre konstruerede med Ottos Motor som Udgangspunkt,
om end med mange tildels indgribende Forandringer. Kom-
pressionen gjenfindes næsten ved dem alle. Firetakts-
prinsip et benyttes meget, men da man derved kun faar
Explosion for hver anden Omdrejning, har man, hvor der
særlig lægges Vægt paa en regelmæssig Gang, f. Ex. til Drift
af elektriske Lysmaskiner, ladet 2 Cylindre virke paa samme
Axel. I andre Tilfælde har man opnaaet at faa Explosion for
hver Omdrejning ved at lade en særlig Pumpe besorge
Kompressionen eller ved at lukke den mod Axlen ven-
dende Ende af Cylindren og benytte denne Side af
Stemplet til Indsugning og Komprimering.
En ejendommelig Maade at overføre Bevægelsen paa er
anvendt ved Atkinsons Maskine for at opnaa Explosion for
hver Omdrejning, uagtet der kun bruges en enkelt, aaben
Cylinder med Firetaktsvirkning. Fig. 189 fremstiller denne
Maskines Hoveddele skematisk i 4 forskjellige Stillinger, sva-
rende til 1 Omdrejning af Hovedaxlen A. C er Cylindren,
S Stemplet, hvorfra udgaar Forbindelsesstangen F, der ved
Tappen f\ er leddet forbundet med en anden Forbindelsesstang
F\, som dels er forbundet med Krumtappen K paa Hoved-
axlen A og dels ved Tappen /2 med en anden Krumtap
der er drejelig om et fast Punkt. Kx er længere end K,
derfor vil Kx kun svinge i en Bue frem og tilbage, medens K
roterer. Bevægelsen af K sker i Pilens Retning. Man vil nu
let se, hvorledes Virkningen er under 1 Omdrejning: Stilling I:
Stemplet er saa langt i Bund som muligt, Forbrændingspro-
dukterne helt uddrevne. Stilling II: Stemplet har fuldført
Slaget udad og indsuget Blanding. Stilling 111: Stemplet har
fuldfort Slaget indad og komprimeret Blandingen, dog er
det ikke helt i Bund saaledes som i Stilling I, fordi