Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

211 Virkningen er følgende: 1 1ste Slag gaar Stemplet ud (henimod Axlen) og suger Gas og Luft ind, men saaledes, at de ikke fuldstændig blandes. 2 2det Slag gaar Stemplet ind og komprimerer Luft og Gas. 3 3die Slag antændes Blandingen, og Stemplet drives ud med Kraft. 4 4de Slag udstedes Forbrændingsprodukterne, hvorefter Virkningen begynder forfra. Maskiner, der arbejde paa denne Maade, har man kaldet «firetakts» Motorer. En Regulator, der er udeladt paa Figuren, afpasser Explosionernes Hyppighed saaledes, at naar Maskinen kun har lidt at trække, springes en Explosion over af og til. Her, ligesom ved den atmosfæriske Maskine, stilles der store Fordringer til Svinghjulet, som nemlig skal drive Ma- skinen i den Tid, der hengaar imellem 2 Explosioner. Sving- hjulet er derfor stort. Maskiner med samme Virkning kunne iovrigt ogsaa bygges med staaende Cylindre, hvilket navnlig bruges ved mindre Maskiner. Virkningen er, naar undtages Kompressionen af Gas- blandingen, hovedsagelig som ved Lenoirs Maskine, men hvad der giver Ottos Motor Fortrinet, gjør den lydløs og uden Rystelser, er dels, at Explosionen ikke foregaar øjeblikkelig, men paa Grund af den ufuldstændige Blanding optager en kjendelig Brøkdel af et Sekund, og dels Maskinens meget store Hastighed, nemlig flere hundrede Omgange i Mi- nuttet, saa at hvert Slag kun medtager en lille Brokdel af et Sekund, og der altsaa ingen kjendelig Afkjoling kan ske, for Gassen har fuldført sin Virkning. Endelig er Kompressionen kommen til som et nyt Moment af væsentlig Betydning for den økonomiske Benyttelse af Gassen. Ganske vist forbruges der til Kompressionen en Del af den allerede udviklede Arbejdsmængde, men der faaes da ogsaa en betydelig Forøgelse ikke blot i Tryk men ogsaa i Temperatur, og ved den efter Kompressionen paafølgende Explosion og Udvidelse vil der som Folge heraf fremkomme 14*