Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne

232 Ved Axialturbiner er Forholdet derimod anderledes, idet deres Komposanter her gaa i samme Retning, parallelt med Axen, og Summen af dem altsaa vil frembringe et for- øget Tryk paa Axlens Understøtning. Dette kan beregnes saaledes: Ved Overgangen fra Ledeapparatet til Hjulet er Vandet z»2 underkastet et Tryk, som svarer til Vandsøjlen h — ^9 Dette Tryk vil, naar hele Hjulets ovre Overflade kaldes F, ' / \ være y-F — Dertil kommer endnu det lodrette Tryk p, som Vandmassen i Hjulet baade ved sin Vægt og sin Hastighedsforandring udøver. Idet Vandet kommer ind paa Hjulet med Hastigheden c og under en Vinkel a med Hjulets Plan, bliver Komposanten efter Axen altsaa c sin a. Nu modtager Vandet under Gjennemgangen gjennem Hjulet et Tryk fra Skovlerne lig og modsat det Tryk, som det selv ud- øver derimod, og dette Tryks lodrette Komposant virker til at formindske Komposanten c sin a indtil den ender med at have Værdien Betragtes et vilkaarligt Snit af Hjulet, vinkelret paa Axen, saa vil der i Tiden dt passere et Vand- volumen = Qdt. Denne Vandmængde vil i lodret Retning paavirkes af 2 Kræfter, nemlig Egenvægten rQdt nedad og den lodrette Komposant dp af Skovlernes Reaktion opad. Kaldes den lodrette Kompo- sant af Hastigheden paa det betragtede Sted cx, saa haves, naar den betragtede lille Vandmængdes Masse kaldes m dcx j ± j m~dj. — rQdt— dp eller, idet m = ~ dt 9 dp = y Qdt — dcx hvoraf ved Integration kan findes det hele lodrette Tryk p, som alle de i Hjulet samtidig indeholdte Vandpartikler udøve, nemlig idet t betegner den hele Tid, som en Vandpartikkel bruger for at passere Hjulet, altsaa den Tid, som Hjulets Vandindhold har brugt for at løbe ned deri: