Forelæsninger over Maskinlære
Første Del: Kraftmaskinerne
Forfatter: S.C. Borch
År: 1890
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgavve
Sider: 284
UDK: TB Gl. 621.0 Bor
Med 9 litograferede tavler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
trænge Vand ind mellem de glidende Flader. Sker dette, vil
Friktionen forandre sig, og Folgen bliver, at Vægtstangen med
Voldsomhed gjør Udslag.
Skivens Radius indgaar, som omtalt, ikke i Formlerne,
dog er det af væsentlig Betydning, at den ikke er for lille, thi
om man end ved at spænde Boltene tilstrækkelig fast kunde
frembringe Friktion nok, saa vilde der dog indtræde den
Ulempe , at hele Varmemængden da udvikledes paa den lille
Omkreds, hvor derfor Temperaturen hurtigt vilde stige, medens
Afkjolingen vilde være vanskelig, hvilket vilde medføre en
uregelmæssig Friktion med stærke Svingninger af Vægtstangen.
Da Varmeudviklingen pr. Tidsenhed voxer med Heste-
kraften, maa man selvfølgelig ogsaa lade Skivens Diameter
voxe derefter. Antallet af Omdrejninger vil, naar Hestekraften
er given, ikke have nogen Indflydelse paa Varmeudviklingen;
dog vil man kunne nøjes med en mindre Skive, naar Antallet
af Omdrejninger er stort, thi Boltene skulle da ikke spændes
saa stærkt og det er lettere at skaffe konstant Friktion tilveje.
Poncelet tilraader at gjore Skivens Diameter 7):
ved 6 å 8 Hestes Kraft i 15 å 25 Hestes Kraft [ 40 å 60 Hestes Kraft
med 20 å 30 Omdr. 15 å 30 Omdr. 15 å 30 Omdr.
D > O.i6m i D > 0.30 å 0.40 D > 0.65 å O.80“1
Ofte tillader Pladsen ikke at lægge Vægtstangen ud til
den Side, hvortil den efter Bevægelsens Retning skulde lægges.
Den kan da lægges i modsat Retning og Vægten P bringes til
at virke over en Tridse.
Paa lignende Maade kan Maalingen ske ved Asier med
lodret Stilling, eller ogsaa kan en Vinkelvægtstang indskydes.
Istedetfor Vægtlodder kan en god Fjedervægt bruges. 1
alle Tilfælde bør man, forat sikkre sig mod Ulykker hid-
rorende fra voldsomme Udslag af Vægtstangen, indskrænke
dens Bevægelighed, f. Ex. ved en Buk under den, en Bom
eller en Strop over den, dog saaledes, at den i sin horisontale
Stilling ikke rører disse Sikkringsmidler, men bar et passende
Spillerum til begge Sider.
Maalingen lettes ofte ved at lægge Vægtstangen som i
Fig. 10. Ligevægten bliver nemlig derved mere stadig, idet en
Bevægelse opad af Vægtstangen i Fig. 9 vil formindske Vægtens